EMNER

Jule-løjer og lækkerier i Gøgsig's Pakhus

SINDAL: Der er juleri i flere etager, når Sindal tager nissehuen på nu på søndag. Foruden masser af musik i den indre by, optog og afhentning af julemanden i Sindal Mølle, er der også dømt jul i Gøgsig's Pakhus med lidt af en nyskabelse. Det drejer sig om et juleværksted, hvor man ikke bare kan hjælpe til i forsøget på at flette et mere end tre meter højt julehjerte, men også har mulighed for at være med til at lave bolcher på gammeldags maner. Man vil også kunne møde byens lokale Nissebande, bestående af medlemmer fra Sindal Juniorklub. Sammen med juniorklubben kan børnene hjælpe med at finde det gode julehumør, som den 810 år gamle Pakhusnisse har tabt - en hemmelig mission med masser af spor. Der vil ligeledes være mulighed for at forsyne sig med gløgg og æbleskiver, og Hedvig Brix Nielsen har lovet at vise sine flotte julekort og dekorationer frem i pakhuset. tn