Jule- manden er kommet til byen

Teater 18. december 2011 21:31

Det summede i weekenden i Aalborg Kongres & Kultur Center af glade børn i selskab med forældre til "JuleRamasjangs" tre sidste forestillinger, inden de to værter fra kanalen og i showet, Signe Lindkvist og Sebastian Klein, atter skulle tilbage til Ramasjangland, som de havde forladt i december, for at ønske alle landets børn og forældre glædelig jul med et brag af en fest. Selvom man ved selvsyn godt kunne se, at det ikke var tilfældigt, at det netop var sprudlende Signe Lindkvist og skønne skøre Sebastian Klein, der var valgt som showets frontfigurer, så måtte man også beundre DR Big Bandets evne til at gå med på løjerne sammen med de øvrige optrædende på scenen. Der var med andre ord tale om musik med drøn, pædagogik og skæg, der tydeligvis passede swingorkesterets glade besætning og livlige styrmand. Rammerne var perfekte, og så var det bare at hive populære figurer frem fra Ramasjangland. Men hov! Både julemanden og Bamse var ikke at finde? Signe måtte ud og finde dem, mens Sebastian måtte finde på noget. At finde på må siges at være Sebastians spidskompetence, der reddede situationen flot med sin meget, meget uhyggelige udgave af julesangen "På loftet sidder nissen", hvor han fik alle, store som små, til at gøre et ordentligt hop på den hidsige nissefars vegne. Efter uhyggelige nissefar skete miraklet heldigvis. Bamsen over alle bamser, Bamse, kom trækkende ind på scenen med sin slæde fra julekalenderen "Bamses Jul" med gavepapirsrullen, julemandens røde pakkebånd og sprællemanden til at fremkalde sne. Børnene måbede, som var Bamse selveste julemanden, og lur mig, om det ikke også var et stort øjeblik for mange af forældrene, der højst sandsynligt også selv en gang har siddet som børn og set Bamse, dengang han i 80'erne blev sendt for første gang? Bamse findes altså i virkeligheden, kunne man se, men hvad med julemanden, som var blevet lovet publikum, men som Sebastian havde sendt hjem, fordi han synes, han var for gammel til at medvirke i et børneshow? Gode råd var dyre, men så købte Sebastian sig atter tid ved at trække den højgravide sangerinde Julie Berthelsen ind fra højre: -Det er jo Julie-manden, forsøgte han sig og argumenterede nu ganske godt videre med, at hun jo også havde en stor mave, var fra Grønland og helt sikkert sang en del bedre end julemanden. Det sidste havde han nok ret i. Julie-manden både sang og så så bedårende ud, at man fristedes til at tro, at der foruden Bamse også findes engle. Julie-manden var så smuk, at drillenissen (ham fra "Bamses Jul") ikke kunne stille noget op, men forelskede sig hovedkulds, som han gjorde i Luna. Heldigvis fandt Julie-manden ham meget flot, og sammen forlod de scenen for at starte et bagebolleri sammen. Sjov, sang, musik og kærlighed. Hvad kan man ønske sig mere til jul? Ikke meget mere end måske bare ét lille glimt af julemanden, som Bamse jo ligesom havde brugt december på at gå og gå og gå og finde. Bamse lavede sin karakteristiske altså-arm-bevægelse og gik med bestemte bamseskridt ud af scenen for at vende tilbage med bjældeklang i ryggen: Julemanden var kommet til byen! Besøget fra Ramasjangland med DR Big Bandet bragte børn som voksne i julehumør og gjorde de mindstes øjne helt små og lykkelige. Det eneste, der var at sige, da julesneen faldt til slut over scenen, var, at nu er vi endelig klar til juleaften, der er her lige om lidt, når vi har sovet fem nætter mere. DR JuleRamasjang er arrangeret i samarbejde med Muskelsvindfonden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...