EMNER

Juleaften endte i røg

Juleaften blev en mindre behagelig oplevelse for en børnefamilie på Vibevej i Terndrup.

Juleaften blev en mindre behagelig oplevelse for en børnefamilie på Vibevej i Terndrup. Familien var gået i seng, de to små sov, da svigermor åbnede døren til stuen, som var fyldt med røg. Brandvæsenet blev tilkaldt, men der var kun røg, beretter indsatsleder Gert Jensen. Familien satte sig ud i en bil imens og først da en rekvireret højtryksventilator fra Arden kom i sving, blev huset igen beboeligt for familien. - Vi har en højtryksventilator højt på ønskesedlen, heldigvis kunne vi låne en hos en brandmand i Arden, slutter Gert Jensen.