EMNER

Juleaften for alle

Brønderslev Kirke byder alle velkomme til en klassisk juleaften i sognegården

Brønderslevs nyeste sognepræst, Steen Rughave er sammen med sin kone Ellen værtspar ved juleaftensfejringen i Brønderslev sognegård. Privatfoto

Brønderslevs nyeste sognepræst, Steen Rughave er sammen med sin kone Ellen værtspar ved juleaftensfejringen i Brønderslev sognegård. Privatfoto

BRØNDERSLEV:- Vi håber, at det bliver en rigtig hyggelig juleaften – ligesom hjemme hos mor”.

Ordene kommer fra sognepræst Steen Rughave fra Brønderslev. Sammen med sin kone, Ellen, er han vært for juleaftensfejringen i Brønderslev Kirke. Alle - fra hele Brønderslev kommune og omegn - er velkomne til at fejre en hyggelig og klassisk juleaften i sognegården. Else Hansen fra arrangementsgruppen glæder sig over, at mange frivillige har meldt sig til at hjælpe og de sørger for at pynte op, dække julebordet og servere den gode julemad.

Værtsparret håber, at mange har lyst til at holde jul sammen med dem. Alle børn og voksne, unge og ældre er velkomne og håbet er, at dette kan være et tilbud, som mange har lyst til at benytte sig af. I stedet for at rejse væk, sidde få eller alene, eller tage til den anden ende af landet, kan man tage til Brønderslev og fejre jul.

Arrangementet begynder med mulighed for julegudstjeneste i Brønderslev kirke. Derefter er der kaffe og juleknas i den hyggelige pejsestue før julemiddagen serveres.

Når maden er spist, tændes lysene på juletræet og den traditionelle juleaften fortsætter med julesalmer, læsning af juleevangeliet, julegaver - og mon ikke også præsten tager en god julehistorie med?

Arrangementet slutter klokken 21, og der bliver sørget for gratis hjemtransport, hvis det ønskes. Man skal selv finde ud af at komme hen til kirken og er det et problem, kan kirkekontoret være behjælpelige med en løsning.

Indbydelse og detaljeret program fås i kirkerne og hos præsterne i hele Brønderslev kommune og ved henvendelse til Brønderslev kirke.

Tilmelding, betaling og bestilling af hjemtransport skal ske til Kirkekontoret i Brønderslev tlf. 98820713 senest tirsdag 17. december. Børn deltager gratis og voksne skal betale 125 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.