Julebal blev en skuffelse

EMNER 30. december 2004 05:00

FJERRITSLEV: Et eksperiment, der ikke lykkedes. Det kalder formanden for Fjerritslev Borgerforening Knud Grann foreningens første julebal efter en længere pause i traditionen. - Der var omkring 60 deltagere, og det er en skuffelse, siger Knud Grann. - Alt under 100 deltagere er for lidt til at det kan hænge sammen økonomisk, og personligt mener jeg, at vi skal droppe ideen igen, siger han. Han understreger dog, at det er hans egen holdning, og at bestyrelsen ikke har talt om situationen endnu. - Vi havde fået en hel del opfordringer til at tage juleballerne op igen, så det er lidt uforståeligt, at ikke flere ville være med, siger formanden lidt undrende. Selv var han lovligt forhindret i at svinge sig på dansegulvet. Han opholder sig nemlig indendøre med to krykker efter at være faldet lige før jul.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...