Julebelysning i Lendum gav underskud
Torsdagsbanko i Lendum Borger- og Kulturhus er blevet til tirsdagsbanko, og det er ifølge formanden Kjeld Nielsen gået rigtigt fint.
Flytningen var nødvendig af hensyn til husets bestyrer Solvej Jensen.
- Hun har en del fester i huset om fredagen og har svært ved at nå det hele efter bankospillet var slut kl. 22.30 torsdag aften, sagde han på foreningens generalforsamling forleden.
Siden slutningen af maj 2016 har private fester og foreningsaktiviteter været holdt i en moderniseret forsamlingsbygning, hvor der både er lagt nyt tag på, lavet nyt loft, sat nye LED lamper op, der er kommet en ny foldedør og nye toiletkummer. Der er også købt runde borde, så der kan dækkes op til en alternativ bordopstilling, og de har allerede været brugt nogle gange.
I alt blev der investeret 485.808 kroner plus en del frivillige mandetimer på huset, hvilket er en af årsagerne til, at årets drift endte med et underskud på 153.137 kroner.
Medvirkende til det er også, at en investering i julebelysning kostede 36.000 kr., men så var der også julelys over hele byen denne gang.
På mødet spurgte Michael Degn til, om bestyrelsen vil forsøge at få udgiften til julestjerner dækket ind, hvortil svaret lød, at bestyrelsen har snakket om muligvis at holde endnu et sponsorbanko. Men det tager tid at forberede et sådant et. Bestyrelsen er ikke færdig med at snakke om muligheder for at få pengene ind til julestjernerne.
På generalforsamlingen blev det besluttet at køre med en bestyrelse på fem i stedet for syv medlemmer, og her blev valgt Niels Bach, Johnny Bruus og Liselotte Dam Christensen. Kjeld Nielsen og Steen Schütt var ikke på valg, men ved en efterfølgende konstituering i bestyrelsen blev de valgt til formand og næstformand. Niels Bach fortsætter som kasserer, mens Liselotte Dam Christensen er sekretær.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.