EMNER

Julebelysningen skal udbygges yderligere

Brønderslev får mange rosende ord for julebelysningen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jan Agerbæk, der er formand for Brønderslev Handel, fortæller, at der er mange planer endnu for julebelysningen.

BRØNDERSLEV:Brønderslevs julebelysning får mange rosende ord. Den er gennem flere år udbygget, og den skal udbygges yderligere i den kommende tid. Formand for Brønderslev Handel, Jag Agerbæk, Huset Agerbæk, fortæller, at julebelysningen har haft høj prioritet i Brønderslev. -Allerede i mine drengeår blev der snakket om julebelysningen. Folk var imponerede over granguirlanderne, der strakte sig lige så langt øjet rakte ¿ længere end til Brønderslev Kirke i Bredgade. Jan Agerbæk fortæller, at julebelysningen i år koster 210.000 kr. -Der er købt ny julebelysning. Blandt andet til Peder Møllers Plads og Albani Plads. I fjor var det Bredgade, der fik ny julebelysning. -Det var Brønderslev Kommune, der kontaktede Brønderslev Handel, for at høre, om vi var med på ideen. Der blev sat kæder op på alle træer i Bredgade. Og denne julebelysning har vi fået meget ros for. Det næste, der står for tur, er Banegårdspladsen og Østergade. -Vi har de seneste år allieret os med Brønderslev Kommunes Vej- og Parkafdeling, der har sørget for julebelysningen. De handlende betaler hovedparten, men Brønderslev Kommune bidrager med 40.000 kr., svarende til 3,50 kr. pr. indbygger. I Nygade er det Nygadeforeningen, der har sørget for julebelysningen. -Der har været snakket om at lave nærmest et lystag over Nygade, som kendes fra Århus. Men om ideen bliver realiseret er usikkert, fortæller Jan Agerbæk. Men det er forholdsvist let at opsætte yderligere julebelysning, nu, hvor der er kommet buer op over Nygade. Det var tidligere handelschef Keld Jensen, der var primus motor til julebelysningen i Nygade. Jan Agerbæk mener, at julebelysningen er af stor betydning for handelsbyen Brønderslev. -Der er rigtig mange, der roser den, fortæller Jan Agerbæk.