Juleblót med Harreskovens hedninge

I år kunne Harreskovens Blótgilde for første gang holde blót som en anerkendt religion.

I en lysning i Hareskoven nord for København er en flok mennesker samlet omkring et bål. Det er midt på eftermiddagen, og de forbipasserende kigger nysgerrigt på bålfolket. Hvad får folk til at tænde bål i skoven på denne sidste søndag inden jul, synes de at tænke. Forsamlingen er medlemmer af eller gæster til det årlige juleblót i Harreskovens Blótgilde. Årets juleblót er det første, som den lille gruppe af ase- og vanetro kan fejre som godkendt religion. Alle bliver budt hjerteligt velkommen, så de gæster, som er til deres første blót, kan føle sig hjemme. Rundt omkring samler folk brænde eller snakker i smågrupper, mens de drikker øl. Langsomt ankommer flere og flere. Nogle af dem har brænde med hjemmefra, som der stod i invitationen. - Det er lidt som at slæbe sand med til Sahara, bemærker Frank, der er en af de erfarne deltagere. Ved selve bålet sidder Steen. Den store mand med de grå stænk i det kæmpestore fuldskæg og det korte har en orange termokedeldragt på. Foran ham står et udskåret horn med øl solidt plantet i et jernstativ i jorden. - Så behøver man ikke gå med det i hånden hele tiden og fryse fingrene, siger Steen. Han har været medlem af blótgildet i lidt over et år, og ved hans side står konen, som også er blevet medlem. - Hun blev nysgerrig efter, hvad jeg rendte og lavede, så hun tog med til et blót og blev også interesseret, forklarer Steen. Den sortskæggede Mogens står ved siden af bålet med en øl i hånden. Det er hans første blót, og han er her som gæst. Han er ikke den eneste debutant, og som så mange andre har han fundet frem til Harreskovens Blótgilde via internettet. Tidligere på måneden var han til informationsmøde, hvor han bestemte sig for at komme til juleblótet, for at se, hvad det var. Lone ankommer til bålet, hvor regnen stille drypper ned i flammerne. Hun har sin 15-årige søn med, men han er ikke så interesseret i blótet. Lone er kommet helt fra Glastonbury i England for at være med. Hendes veninde Pia slæbte hende med til et blót engang, hvor hun var hjemme, og nu er hun gerne med til 2-3 blót årligt. - Det føltes bare rigtigt, så nu planlægger jeg mine ture hjem til Danmark efter, hvornår der er blót, siger Lone. Folk begynder at mumle og kigge sig utålmodigt omkring. De undrer sig over, hvor Pia og Grølheim bliver af. Kæresteparret står sædvanligvis for selve blótritualet. De mere erfarne medlemmer beroliger med, at de altid er sent på den. Endelig kommer Pia og Grølheim. De går rundt og hilser på de mange folk. Samtidig er der ved at blive gjort klar til selve ceremonien, som skal foregå oppe omkring en lille stendysse, der ligger i udkanten af lysningen. Pia og Grølheim begynder at klæde sig om, og straks efter er Grølheim, som i virkeligheden hedder Morten, klædt i en blå kappe betrukket med pels i kanterne og en stor skindhue. Pia står i en naturfarvet gul og rød dragt, der når helt ned til anklerne. Om skulderen har hun et ternet sjal. Gryden med blótmåltidet bliver sat over bålet, og folk kan fornemme, at det snart er tid til, at blótet skal starte. - Sluk mobiltelefonerne, råber en mand. - Ups, det skal jeg også selv huske, griner Pia, mens hun trækker i det sidste tøj. En ungt par står i udkanten af kredsen med en barnevogn. Deri ligger deres en uge gamle datter Nanna. Til foråret skal hun knæsættes, hvilket er asetroens dåbsritual, men i dag skulle de bare kigge forbi. - God blót, råber de, mens de triller afsted med barnevognen. Hyld ikke Brøndby Klokken er blevet fire, og mørket er langsomt ved at sænke sig. Pia og Grølheim stiller sig op på et par træstubbe bag bålet. Pia glider ned af stubben og giver et lille skrig fra sig, da hun er ved at falde, men skriget bliver afløst af latter, og hun træder op igen og tager Grølheim i hånden. Det er blevet tid til at gennemgå ritualet. Grølheim er en af de mandlige præster, som bliver kaldt goder, mens Pia er gydje, hvilket er det kvindelige modsvar. I alt skal der bruges fire goder eller gydjer. En til at stå i hvert verdenshjørne. - Vi mangler den fjerde gydje, udbryder Pia pludselig og kigger rundt. - Vil du ikke gøre det Lone, spørger Pia. Lone nikker, og gennemgangen fortsætter. På et tidspunkt bliver ordet overtaget af Lars. En stor mand med fuldskæg og nissehue på. Han skal være den sidste gode i dag, og forklarer lidt om en personlig hyldestskål, som man kan give under ritualet. - Men hvis der er nogen, der hylder den hvide krist, så brænder vi dem på bålet, siger Lars påtaget brysk. Alle folk bryder ud i latter og han fortsætter: - Heller ikke noget med at hylde Brøndby. Den slags foregår på Brøndby Stadion, siger han. Pia afslutter med at fortælle om blótmåltidet bagefter. - Blótet er bare første del, men vi er jo et religiøst fællesskab, og derfor er blótmåltidet som et kommunionsmåltid en lige så vigtig del af det, så jeg vil gerne opfordre jer til at blive, siger Pia. Cirklen lukkes I mellemtiden er det blevet mørkt, og folk går op og stiller sig i en cirkel om den lille stendysse. Der er fakler spredt med jævne mellemrum blandt de 43 deltagere. Langsomt bliver der stille blandt folk i cirklen. Pia vender sig med ryggen til cirklen. Hun råber Frejas navn på oldnordisk ud i mørket, mens hun med hænderne tegner et solhjul. Hun stiller sig så på skift med ryggen til de tre andre goder og gydjer i verdenshjørnerne og gør det samme. Men hun påkalder i stedet guderne Skade, Ull og Odin og går tilbage til sin plads i cirklen og bekendtgør: - Cirklen er nu lukket, og den må ikke brydes, før den bliver åbnet igen. Børn og dyr er dog undtaget, for de ved ikke bedre. Pia tager en lille skål med mælk blandet med aske. Hun går rundt og giver alle en lille prik af blandingen i panden, mens Grølheim med messende stemme synger Odins Runesang på oldnordisk. Pia giver hviskende alle folk et lille opmuntrende ord med på vejen, og folk følger stille seancen med øjnene. I gamle dage blev folk tilstænket med offerdyrets blod for at indvi dyrets blod inden det skulle spises, men da nakkefileten til blótmåltidet er købt, så må den tavse flok nøjes med mælkeerstatningen. Gydjen Lone går op og ofrer noget korn over nogle gløder i håb om, at næste år vil blive frugtbart. Det er tid til indvielse af amuletter. Det er goden Lars' job at samle amuletterne ind i cirklen. Folk putter medaljoner, armbånd og sågar en indpakket julegave i læderbakken. De fire præster går op til stendyssen, hvor de holder højre hånd over amuletterne, mens de brummer. Derefter siger Grølheim ud i luften: - Lad bjørnen give jer styrke og mod, lad hugormen give jer hævnlyst - men lad Freja give jer kærlighed. Amuletterne er indviede, og Lars går cirklen rundt for at dele dem ud. De fire præster samles oppe ved siden af stendyssen for at lave en edsaflæggelse. De holder med en hånd om en ring af messing og aflægger en ed til guderne. Mjød til far Det er blevet tid til at komme med et personligt offer. Alle, der har noget på hjerte, kan gå ind i ringen og ofre. Den første er Christian, som fortæller, at han om torsdagen har mistet sin far, der døde af leukæmi efter lang tids hård kamp. - Jeg fik sagt alt til ham, men jeg fik aldrig givet ham den her, siger i et dæmpet men afklaret tonefald, mens han holder en dunk med en halv liter hjemmebrændt mjød op. Han hælder det ud over stendyssen og går tilbage på sin plads. Derefter følger flere andre. Frank går frem og vil gerne ofre en øl. Han ofrer dem til guderne og af personlige årsager. - Mit forhold til min ekskone er blevet bedre i løbet af det seneste år, hvilket har haft stor betydning for vores omgivelser og ikke mindst børnene. Jeg tror, det skyldes mit nye liv i blótgildet, som har styrket mig i mit livssyn og gjort mig mere tolerant, fortæller Frank, mens han hælder øllet ud på jorden. Goden Lars går frem og fortæller med høj stemme, at han i mange år har ofret til frugtbarhedens og drifternes gud Frej, og det har nu endelig båret frugt. Han har fået sig en elskerinde. - Faktisk har det hjulpet så meget, at man bliver helt træt af det, siger Lars, og folk kan ikke lade være med at smile. - Noget af det ofrer jeg også til hans søster Freja i håb om, at hun vil vise sin vilje til at gøre det til kærlighed, siger han. - Tillykke, Lars, lyder det fra flere sider. Hil Odin! Grølheim går ind i cirklen, hvor han tager en stor skål mælk, som han hælder på stendyssen som offer, og nu er det tid til at lade hornet gå rundt. Det er et af de vigtigste tidspunkter i ritualet og chancen for at lave sin egen personlige hyldest. Et horn i armslængde bliver fyldt med mjød. Først drikker Grølheim og giver en hyldest til guderne. Bagefter sker det samme i cirklens midte med de fire præster på skift. Til sidst skal hornet gå hele cirklen rundt. Folk hylder alt fra deres forfædre, til guderne og de slægtninge, som er døde i løbet af året. Hornet når over til Mogens. - Jeg hylder de kræfter, som har vist mig vejen til dette fællesskab. Hil, siger Mogens. - Hil, svarer hele cirklen som alle de andre gange. - Vel talt, råber Pia. Det gør hun flere gange. Da hornet er nået hele vejen rundt bliver resten af mjøden hældt ud på jorden af Grølheim. Der er kun en lille slat tilbage. - Der var ikke meget tilbage til vætterne, siger han smilende med henvisning til de nisser, jord- eller naturånder, som de asetro tror på. Som en speciel ting i dag for at fejre vintersolhvervet går alle deltagerne i procession ned mod den nærliggende mose. Her skal der ofres et solhjul af brød. Grølheim stiller sig ned i en lille gryde og kigger op på folk. - Vi fejrer solhvervet, og at dagene bliver længere. Derfor ofrer vi dette solhjul til solen. Hil, råber Grølheim og folk råber straks tilbage. Derefter knækker Grølheim brødet i små stykker og kaster det ud mosen. Det ceremonielle er slut, og det er tid til at vende tilbage til bålet og blótmåltidet. Folk snakker og stemningen er høj. Nakkefilet med ris Tilbage ved bålet bryder en ung pige ud i skjaldsang. Det er Ea, som er til sit første blót. Da hun er færdig klapper og hujer folk. - Jeg følte mig så godt tilpas og i godt humør, og så elsker jeg at synge. I det hele taget har det været meget spændende og interessant, men nu skal jeg lige hjem og tænke mig om og sammenfatte indtrykkene, siger Ea. Maden er klar og folk gør klar til at indtage den sammenkogte ret med nakkefilet, grøntsager og ris. - Hil, kokken, bliver der råbt. - Hil, råber folk og griner. Folk spiser og morer sig, mens det store horn med mjød igen går rundt blandt flokken. Pia og Grølheim har 25 liter hjemmebrygget mjød med til hvert blót, og den har 14 procent alkohol, så det er bedst at lade bilen blive hjemme til et blót. Mjødhornet er nået over til blótdebutanten Mogens, der står bag bålet og snakker med de andre, som er blevet lidt mere afklaret i forhold til sin tro. - Jeg har tænkt mig at komme igen, så meget har jeg fået på plads. Men jeg skal stadig overveje, om jeg vil være medlem. Det er lidt som at se på hus i ejendomsannoncerne. Inden man skal se det rigtigt, så vokser indtrykket altid, og man forestiller sig nogle ting. Når man ser det, så viser det sig ofte at være noget helt andet. Jeg skal lige hjem og sove på det, før jeg finder ud af, hvad jeg mener. Lige nu er jeg her bare, siger Mogens og fortsætter aftenen med hygge om bålet til mjøden slipper op klokken elleve.