Julecup i Sæby Basketball Club

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skudkonkurrence for seniorer og ungdomsspillere. Privatfoto.

Sæby Basketball Club holdt efter jul - i slutningen af december - sin traditionsrige "julecup" for medlemmer, tidligere medlemmer hjemme på juleferie, samt søskende og forældre.

Også i år var der fin tilslutning med 60 deltagere.

Det specielle ved afviklingen er pointtildelingen. En herresenior får f.eks. kun ét point pr. scoring, mens en U-10 pigespiller fik ti point pr. scoring. Der er også specielle opdækningsregler, hvor man ikke må opdække en spiller fra en yngre spillergruppe. Dette sikrer mange bolde og spil til ungdomsspillerne, der jo får mange point ved scoringer.

Deltagerne bliver delt ind på hold blandet af både yngste ungdomsspillere - op til seniorer.

Undervejs blev der udloddet forskellige præmier for f.eks. næste scoring, næste aflevering gennem benene og andre spilfinurligheder.

Midtvejs i stævnet var der pause med efterfølgende æbleskiver, sodavand og kaffe i klublokalerne, samt forskellige skudkonkurrencer for både seniorer og ungdomsspillere.

Efter indledende kampe hele eftermiddagen stod finalen mellem hold 2 og hold 5.

Det blev til en meget jævnbyrdig to gange seks minutters kamp, der først blev afgjort i det sidste minut, hvor ungdomsspiller Jasmin lavede ti point for hold 2, der således vandt 34-28.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst