EMNER

Juledekoration antændte hus

Kvindelig beboer i Rønbjerg ved Løgstør glemte sin tændte juledekoration 2. Juledag, og så gik der ild i huset.

En 23-årig kvindelig beboer havde forladt sit hus på Rønbjergvej i Rønbjerg, men glemt den tændte juledekoration, som stod i vinduet. Stearinlyset antændte gardinerne og vinduesrammen, og stuen blev sodsværet. Men ilden er formentlig blevet begrænset på grund af mangel på ilt, så derfor blev skaderne begrænset til sod- og røgskader i huset. Husets kvindelige beboer slipper dog ikke med at gøre rent og købe nye gardiner. Hun kan også se frem til en bøde for uforsigtig omgang med ild