Julefest for kræftramte børn

Foreningen Familier med kræftramte børn holder i eftermiddag den årlige juletræsfest i Brovsthallen.

Kræft 26. november 2011 10:02

Det sker som sædvanlig i et tæt samarbejde med Lions Club. Det bliver en traditionel julefest med underholdning, juletræ, julemad, julemand og gaver. Festen begynder lige før middag, hvor der skal laves dekorationer og pynt til juletræet. Efter julemiddagen er der underholdning og aktiviteter for børnene. Derefter skal der danses om juletræet og julemanden kommer med gaver til alle børnene. Festen er for børn, der er ramt af kræft, eler har været det, samt naturligvis deres pårørende. Falck deltager også. Falckreddere kører til de tre steder i landet, hvor de kræftramte børn samles til juletræsfest, og det er Ikast, Slagelse og Brovst. Falckredderne vil være med til at give familierne en uforglemmelig oplevelse. - Og børnene får også mulighed for at sidde i førersædet og bag rattet i en rigtig ambulance, som dog holder stille, oplyser Christian Gram fra Falck. soj

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...