Støvring

Julefodbold i fuld gang

STØVRING:Hele 204 hold er i disse dage i gang med at gennemføre det 34. julestævne i indefodbold i Støvring. Det er lidt flere end sidste år, og der er da også flere nye hold med, efter at manhar gjort mere opmærksom på begivenheden end man plejer. De første kampe blev spillet i går, og først onsdag aften er de sidste kampe færdigspillet. Det enorme arrangement udspiller sig i Støvrings to haller med mange overnattende gæster på egnens skoler. Det indebærer 434 kampe før 25 vindere af aldersgrupperne er fundet. Med forældre, ledere og hold vurderes det, at hallerne og byen gæstes af 2.500 mennesker.