EMNER

Julefrokost for hele byen

Det er vigtigt, at der holdes liv i Ørsø. Derfor holder inviterer Husets Venner hele Ørsø til julefrokost

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er bestyrelsen, der står for alt til julefrokosten. Selvom Finn Kallehave her hjælper til i køkkenet, er det dog hovedsageligt kvinderne, der står for madlavningen.

ØRSØ:I Ørsø er en julefrokost ikke kun for familie og venner. Lokale ildsjæle forsøger nemlig at gøre det til en tradition, at der bliver holdt julefrokost for hele byen. I weekenden var hele Ørsø således inviteret til en lidt forsinket julefrokost i Ørsø Kultur- og Aktivitetshus, som den blot fem mand store bestyrelse i Husets Venner, der står bag. Jette Jensen er en af ildsjælene, der har stået for at lave den traditionelle julefrokostmenu. En tjans hun gerne påtager sig - for belønningen er, at borgerne samles til en god aften. - Det er jo rart at se naboen en gang imellem. Det er jo ikke hver dag, man ligge snakker sammen over hækken. Og efter jeg har fået børn, så håber jeg, at sådanne arrangementer kan få forældrene til at lære hinanden at kende, og dermed også at børnene får nye venner, siger hun. Men en julefrokost for hele byen er også vigtigt, hvis der skal være liv i Ørsø, mener formand, Finn Kallehave. - I en by af denne størrelse er det vigtigt at have et tilknytningsforhold. Og det her er forsøg på at få noget til at ske her i byen, så det hele ikke kun sker i Aalborg. Hvis vi ikke havde det her hus, så skete der jo ingenting i byen, siger han. Svært at få unge med Det er anden gang, at Husets Venner holder en julefrokosten. Og deltagerantallet i år er faldet en del i forhold til sidste år. 29 havde meldt sig til julefrokosten i weekenden, men selvom det er i den lave ende, så er Jette Jensen og Finn Kallehave ganske godt tilfreds. - Det er ikke nemt at få alle med, og der er også mange af de gamle i byen, der ikke bor her længere. Og vi har oplevet, at det er lidt svært at få de nye og de unge med, siger han. De fem bestyrelsesmedlemmer i Husets Venner står også for at arrangere bl.a. skt. hans, banko, høstfest og julekræmmermarked. Og det har de det fint med. - Vi kan jo godt lide at have noget lokalt at engagere sig i, siger Finn Kallehave. Men der kunne nu godt bruges flere hænder. Derfor vil bestyrelsen også forsøge at få valgt yderligere to ind, når der er generalforsamling 6. februar.