Julefrokost for hunde i Maxi Zoo

Hundejulefrokosten holdes søndag 11. december i Maxi Zoo Hjørring, Frederikshavnsvej 100, Hjørring. Det er gratis at deltage, men du skal huske at bestille bord/tilmelde din hund i butikken. PR-foto

Hundejulefrokosten holdes søndag 11. december i Maxi Zoo Hjørring, Frederikshavnsvej 100, Hjørring. Det er gratis at deltage, men du skal huske at bestille bord/tilmelde din hund i butikken. PR-foto

Sæt nissehuen på skrå og ifør din hund sit bedste juleslips, når Maxi Zoo Hjørring søndag 11. december inviterer alle byens hunde til julefrokost med hele tre hundevenlige retter på menuen. Lad derfor vovsen deltage i den årlige hundejulefrokost, hvor den kan smovse løs sammen med sine firbenede kolleger.

Tro endelig ikke, at det kun er os mennesker, der sætter pris på en hyggelig julefrokost med masser af retter på menuen - hundene sætter nemlig mindst ligeså stor pris på den ekstra gode hundemad og hunderigtige lækkerier op mod jul. Søndag den 11. december afholder Maxi Zoo Hjørring derfor hundejulefrokost for alle byens hunde, der kan se frem til en lækker treretters menu - naturligvis specialdesignet til hundemaver. Den udsøgte menu består af "karrysild" til forret og juletraditionen tro bydes der på ’stegt and’ som hovedret. Til at afrunde den lækre middag kan vovserne nyde en delikat "risalamande med kirsebærsovs" til dessert på det festopdækkede julebord.

Kom og lad hunden smage på den dejlige hunde-julemad, og få selv masser af inspiration til hvordan du kan servere aftensmaden for din hund gennem sjove aktivitetsspil og legetøj. Julefrokostmenuen kan du selvfølgelige også købe med hjem, så din hund også er sikret en dejlig middag, når familien sætter sig til bords juleaften. Gå derfor ikke glip af denne hyggelige eftermiddag, hvor både du og din hund kan komme i julehumør sammen med byens andre hunde og ejere.

Hundejulefrokosten holdes søndag 11. december i Maxi Zoo Hjørring, Frederikshavnsvej 100, Hjørring.

Det er gratis at deltage, men du skal huske at bestille bord/tilmelde din hund i butikken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.