Julefrokost med Claus Høyer og Skovmand

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Niels Skovmand er konferencier ved ÅretsJulefrokost i AKKC.

Radioværterne Niels Skovmand og Claus Høyer står klar som henholdsvis konferencier og DJ, når ÅretsJulefrokost løber af stablen i Aalborg Kongres & Kultur Center fredag 25. november.

Når Årets Julefrokost åbner dørene for tredje år i træk, står de to lokale radioværter Niels Skovmand og Claus Høyer fra Radio Nordjyske og ANR klar til skabe den ultimative julefest for de mange virksomheder og privatpersoner, der holder julefrokost i Aalborghallen.

DJ Claus Høyer sørger for at skyde julefesten godt i gang med de mest stemningsfulde julehits under maden, ligesom han efter midnat vil sørge for at få fyldt dansegulvet. Niels Skovmand guider til gengæld alle gæster sikkert og sjovt gennem aftenen, og måske har han et par sjove overraskelser i ærmet.

Desuden vil der være to minikoncerter.

Den første der går på scenen, er den populære Christopher, der lige nu hitter med sin nye single Heartbeat og er nomineret til tre priser ved Danish Music Awards.

Kort før midnat er så det Rasmus Seebachs tur til at gå på scenen med sine utallige hits som Olivia, Uanset, Lidt i fem, Øde Ø og Under stjernerne på himlen.

Udover de to danske stjerner, så byder aftenen på orkester Cruiseband, der også har spillet ved arrangementet de forgangne år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.