Julefrokost med korsang og mad

} HYGGESAMMENKOMST: Der bliver igen fest og glade juletoner, når Pensionistforeningen og Centerrådet inviterer til fælles julefrokost på Engparken tirsdag 7. december. Hele centret vil være pyntet op til jul, og underholdningen er lagt i hænderne på Julemærkehjemmets sangkor og Luciapigerne fra Rørbæk under ledelse af Irma Jensen og medhjælper Stinne Norup. Maden har Købmandsgården ansvaret for, og menuen består af både fisk, kød og risalamande med mandelgave samt hjemmebag. Undervejs i julefroksoten får deltagerne ikke uventet også selv mulighed for at røre sangstemmerne med en julesang eller to.