Ernæring

Julefrokoster er et heldagsarbejde

Fredag skulle Den Gamle Slagter forberede julefrokost til cirka 500 mennesker. Thisted Dagblad tog et kig med.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Når Den Gamle Slagter i Thisted laver julefrokoster fredag og lørdag, arbejder de fra 5 til 22. Indehaver Michael Vangsgaard står selv hver dag i køkkenet og rører i gryderne - her champignon à la creme og rødkålen.Foto: Diana Holm

Måske sidder du selv, netop nu hvor du læser dette, og tænker på den al gode mad, der blev fortæret under gårsdagens store familie- eller firmajulefrokost. Lige præcist denne weekend og sidste weekend er nemlig de største, hvad angår antallet af julefrokoster. Men inden man kan nyde silden, frikadellerne og risalamanden, har nogle jo knoklet i timevis i køkkenet med at forberede maden. Det gør man blandt andet hos Den Gamle Slagter på Vestergade i Thisted. Her har man solgt julefrokoster som mad ud af huset, siden den nuværende ejer, Michael Vangsgaard, overtog slagterbutikken tilbage i 2003. Denne fredag er der fuld bemanding på, for der er bestilling på julefrokoster til cirka 20 selskaber rundt omkring. Det største selskab er Thisted Kommune, som har bestilt 235 kuverter, og sammenlagt skal slagterbutikken leverer mad til cirka 500 mennesker denne aften. Det kræver god tid at lave mad til så mange, og derfor starter dagen allerede klokken 5 om morgen. - Der begynder vi gerne at skære sild i stykker og lave karrysalat. Noget skal jo laves først, og madvarer som disse kan nemt holde sig, bare de er på køl, fortæller Michael Vangsgaard. Færdig ved 22-tiden Derefter går arbejdet med at koge kartofler til kartoffelsalat, panere fiskefileter, stege flæskesteg, og som noget af det sidste laves risalamanden. - Det hænger sammen med, at risalamanden er et dessertprodukt, og så må der gerne kræses lidt ekstra om det, fortæller Michael Vangsgaard, og tilføjer: - En dag som i dag er de varme retter dog noget af det sidste, vi laver, for her skal vi med ud til et selskab og servere, og så tager vi maden med direkte i gryderne, forklarer Michael Vangsgaard. Når slagterbutikken så er færdige med at servere, er det hjem for at vaske gryder op og gøre klar til næste dag. Typiske er man så færdige omkring 22-tiden. - Og så begynder det hele igen i morgen klokken 5, hvor vi skal lave mad til 600 mennesker, siger Michael Vangsgaard. Inden skal lide nød Ingen skal gå sultne fra bordet, når Den Gamle Slagter serverer. Derfor har man udregnet, hvor meget en gennemsnitsperson kan spise, og så ganger man op og tager lidt ekstra mad med, afslører Michael Vangsgaard. - For eksempel går der normalt seks halve stykker rugbrød pr. person, fortæller han. Det betyder, at slagterbutikken har 25 store pakker rygbrød klar - bare til aftenens store selskab. Derudover bliver der en weekend som denne klargjort 1200 fiskefileter og kogt 150 kg ris. Med så meget mad, kan der nemt gå masseproduktion i den, og det er man opmærksomme på i slagterbutikken. - En fiskefilet skal steges lige til øllet. Det er vigtigt, at vores mad er af god kvalitet, så kunderne får en god oplevelse ud af det og kommer igen, siger Michael Vangsgaard. Første frokoster i november De første julefrokoster sender slagterbutikken allerede ud første weekend i november. Det bliver dog ikke for meget af det gode, mener indehaveren: - Man kommer alligevel først i julestemning, når de begynder at spille julemusik i radioen. Og så er det i øvrigt ikke noget problem, selv at nyde en julefrokost, selvom man har brugt de sidste to måneder på at lave dem. - Når jeg endelig kommer dertil, så glæder jeg mig bare over, at det ikke er mig, der har brugt masser af tid på at lave maden, siger Michael Vangsgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst