Overenskomster

Julegave til Arlachauffører kan blive dyr

Arla Foods planlægger at udlicitere kørslen til billigere overenskomst-område

Næsten 10.000 mejerister, mejeriarbejdere og mælkebilchauffører har udsigt til en tidlig julegave. 26. november udbetales en lønregulering, de har haft til gode i et år, i snit 7000 kr. til hver før skat. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening ville ikke i første omgang anerkende lønkravet, og pengene falder først efter kendelse i en faglig voldgift. Men for mange kan glæden over at have fået ret blive kort. Landetsa altdominerende mejerivirksomhed Arla Foods planlægger at udlicitere kørslen. Det oplyser faglig sekretær i i fagforbundet NNF, Poul Erik Faarskrog, og informationschef i Arla Foods, Louis Illum Honoré, bekræfter det. Voldgiftens afgørelse koster det samlede mejeribruget 60 mio. kr., og nogle af de penge forventer man at kunne hente hjem igen ved at lade kørslen overgå til andre transportfirmaer. I følge Poul Erik Faarskrog, regner mejerikoncernen med at spare 39 mio. kr. ved en udlicitering. Den vurdering er fagforbundet ikke enig i. - I øjeblikket hører chaufførerne ind under mejeriområdets fællesoverenskomst, og ved at overgå til ATL-området (transportoverenskomsten) er der en forskel i lønen på 29,80 kr. i timen eller 18 pct. Men et privat firma skal jo også tjene på opgaven, så den reelle besparelse vil være langt mindre, om den overhovedet vil være til stede, fastslår Poul Erik Faarkrog. Selvom forhandlingerne med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er afbrudt, vil han dog ikke betragte som et sammenbrud, men alene som en pause i forhandlingerne. Kortlægning Louis Illum Honoré oplyser, at Arla Foods er i gang med at kortlægge transportomådet. - Vores foreløbige resultat viser, at der er penge at spare i en udlicitering, så det arbejder vi videre med. Indsamling af mælk fra landmændene og distribution af de færdige varer koster årligt Arla Foods omkring 600 mio. kr. De to divisioner er Danmarks to største vognmandsforretninger. Kendt risiko Tillidsmand for de 175 chauffører hos Arla Foods i Hobro og Holstebro, Ulrik Mikkelsen, Hobro, tager det med besindelse. Han har hørt det før. - Der er altid en risiko for at vores arbejde bliver udliciteret. Vi bliver løbende målt og vejet overfor andre transportvirksomheder, og muligheden for udlicitering har været på tale i de 15 år, jeg har været her. Men meget taler imod: vores præcision - købmanden kan stille sit ur efter mælkebilen. Vores fleksibilitet - vi arbejder døgnet rundt, søgn og hellig, alle højtider, og vore familier lider store afsavn. Ja, vi tjener en rimelig løn. Hvis lønniveauet hos andre transportvirksomheder er lavere, tjener de for lidt. Og jeg kan tvivle på, om man kan få vores fleksibilitet til dén betraling, siger han. Man får den vare, man betaler får, det gælder også i transportbranchen siger Ulrik Mikkelsen. Tillidsrepræsentanterne på chaufførområdet er indkaldt til møde i Fredericia i morgen.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk