Julegave til udsatte i hjørring

Fra begyndelsen af december og helt frem til jul donerer Smarteyes al omsætning fra synsprøver til Kirkens Korshær.Pr-foto.

Fra begyndelsen af december og helt frem til jul donerer Smarteyes al omsætning fra synsprøver til Kirkens Korshær.Pr-foto.

Mens mange glædes over juletiden med ild i brændeovnen og familiehygge om bordet, er de kolde og våde måneder en streng prøvelse for hjemløse og andre socialt udsatte i Hjørring. Denne vinter kan dog blive lidt varmere, da optikerbutikken Smarteyes giver den lokale afdeling af Kirkens Korshær en økonomisk håndsrækning.

Fra begyndelsen af december og helt frem til jul donerer Smarteyes således al omsætning fra synsprøver til hjælpeorganisationen. Under mottoet "Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen" støtter den lokale optiker Kirkens Korshærs arbejde med blandt andet at give hjemløse mad i maven, varme i fødderne og en opmuntrende snak over en kop kaffe.

- Vi vil gerne støtte op om det gode arbejde, som Kirkens Korshær gør. Derfor opfordrer vi alle, der oplever problemer med synet, til at komme ned i vores butik og få kontrolleret øjnene i december, så de samtidig støtter de socialt udsatte lokalt i Hjørring, sige Mikkel Johansen, butikschef hos Smarteyes.

Med en stykpris på 175 kroner for en synsprøve forventer han at kunne donere op mod 13.000 kroner til Kirkens Korshær.

Ifølge Hans E. Mayland, erhvervschef i Kirkens Korshær, er behovet for donationer stigende. Organisationen oplever nemlig, at stadig flere børn, unge og voksne søger hjælp.

- Vi er meget taknemmelige for den donation, Smarteyes kommer med. Der er hårdt brug for pengene, og alle donationer gør det muligt for os at hjælpe endnu flere mennesker, der har brug for basale nødvendigheder eller nogle gode øjeblikke i en barsk hverdag. Det betyder rigtig meget for både de frivillige og vores brugere, at der også er opbakning fra det lokale erhvervsliv, mener Hans Mayland.

Donationen er det seneste projekt i et samarbejde mellem Smarteyes og Kirkens Korshær, som har stået på i over tre år. Partnerskabet indebærer ydermere, at Smarteyes løbende tilbyder hjemløse og socialt udsatte en synsprøve og et sæt splinternye briller - ganske gratis.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.