EMNER

Juleglæder delt ud i kassevis

Køen var lang, da Vesthimmerlands mest trængende fik en julerød hånd fyldt med lækkerier og gavekort

AARS:En kasse fuld af jul. Værsgo. Flere af modtagerne af den store, tunge kasse så ud til at blinke ekstra med øjnene, som var de bange for at nogen i sidste øjeblik ville tage den fra dem. Eller de ville vågne op fra en behagelig dagdrøm. Men nej. Kassen blev foran dem og blev snart forsigtigt båret ud i biler ved fagforeningen 3F's lokaler øverst i Himmerlandsgade. Vejret var gråt og vådt. Alligevel formåede den forkølede december-eftermiddag kom der små julelys i øjnene på 89 af Vesthimmerlands økonomisk mest trængte familier. Dansk Folkehjælps julekaravane var nået til Aars, hvor gode sager i kilovis blev blandet, så der var lidt af stort set alt, man har brug for til en dansk jul.