Julehandel i højt gear
Markant stigning i omsætning

Lidt snevejr formåede ikke at holde folk hjemme, da der skulle købes julegaver. Foto: Kim Dahl Hansen Foto Kim Dahl Hansen
FREDERIKSHAVN:Julehandlen i Frederikshavn har gennem december været meget tilfredsstillende, og flere af handelsforeningen Frederiks medlemmer har oplevet en flot fremgang.
Samlet melder foreningen om en omsætningsstigning på 10-12 procent i forhold til sidste års jul.
- Julehandlen er essentiel for størstedelen af foreningens 230 medlemmer, og derfor bruger vi hvert år mange midler på at være attraktive i den stadig stigende konkurrencer, siger handelschef Dan Kobberup.
Og brugen af ekstraordinære midler til få folk til at købe julegaver lokalt ser ud til være lykkedes. Ikke mindst Open by Christmas 30. november var en succes i både midtbyen og Vestbyen, hvor omsætningen generelt lå mellem 15 og 25 procent højere end sidste år.
- Vi har haft glade kunder i hele december. Specielt til Open By Christmas oplevede vi ekstraordinært besøg og vores omsætning ligger et stykke over sidste års, til trods for at der har været dage hvor kong Vinter har haft magten, siger indehaver af Legekæden, Christian Vejby.
Hos Tops Rosenborg Sko er smilet også stort. Butiksindehaver Karina Thomsen har nemlig oplevet den bedste julehandel i mange år, og hun sætter pris på fællesskabet om de mange juleaktiviteter og den massive markedsføring, som Frederik har gennemført i år.
Gavekort boomede
- Vi har oplevet større efterspørgsel på byens gavekort året igennem, og salgstallene pr. 1. december viste, at vi lå godt 20 pct. foran sidste år på samme tid. Det er unikt på et marked, hvor de fleste andre byer og centre ligger på mellem indeks 95 og 110, siger udtaler handelschef Dan Kobberup.
Fremgangen i salget af gavekort betyder også, at et stort fald siden 2008 nu er vendt til en stigning på 20-25 pct. siden sidste år.
- Denne omsætning er essentiel i Frederiks ekstraordinære fokus på handl lokalt kampagner året igennem. Den betyder nemlig at omsætningen bliver i byen og kommer vores medlemsbutikker til gode, siger en meget tilfreds handelschef.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.