Julehist - uredigeret Julen dengang jeg var barn

Fødevarer 12. december 2004 05:00

FREDERIKSHAVN: Mormor vil du godt fortælle om julen dengang du var barn - sagde mine børnebørn forleden? Og det ville jeg da. Ja, julen startede også den gang den 1. søndag i advent, og jeg glædede mig altid til december, for det betød hygge omkring køkkenbordet, der var altid varmt i køkkenet. Vi havde nemlig et stort, gammeldags komfur, som min mor altid havde ild i. Vi klippede kravlenisser, julehjerter, lavede musetrapper og fik læst højt af dejlige julehistorier. Vi hørte julesange på grammofonen og drømte om juletræet. Blev det mon et juletræ der gik helt op til loftet? Dybfryser eller køleskab ejede vi ikke dengang, men vi havde en gris gående i baghuset og den skulle slagtes til jul. Derfor var min mor nødt til at salte alt kødet ned for at det ikke skulle blive dårligt, mens andet kød blev henkogt. Jeg måtte hjælpe med at lave blodpølse dén dag grisen blev stukket - altså slagtet. Det gjalt om at røre og røre i blodkarret, så ikke blodet klumpede, inden rosinerne og fedtterningerne kom i. XXXXXXXXXXXXXXXX Jeg elskede at spise den rå blodpølse med rigtig meget sukker på. Dengang, fordi der lige havde været krig, var der rationering på sukker og det betød, at vi ikke bare kunne bruge alt det sukker vi havde lyst til. Jeg var også lidt bange i julemåneden, især når min mor hængte julemandens lygter op, for så vidste jeg, at nu var han her og at jeg hele tiden skulle være sød, hvis jeg skulle have julegaver. Vi havde heller ikke mange penge dengang lige efter krigen så store dyre julegaver kunne det ikke blive til, men alligevel fik jeg altid det jeg ønskede mig, de voksne var nemlig meget kreative og kunne selv lave gaverne. Jeg kan huske at jeg ønskede mig et dukkehus i tre etager og at jeg gerne ville have at der var små elektriske lys i rummene. Det fik jeg, men ikke et af dem man kunne købe i butikkerne, nej et der var endnu flottere synes jeg, min onkel havde nemlig selv bygget det og tapetseret det med murstenstapet udvendig, så det lignede et rigtigt hus. Dukkehuset havde også elektrisk lys og de første dukkehusmøbler var også hjemmelavede, det var bare så flot. Jeg vidste ikke at gaven var hjemmelavet før mange år efter, men det blev dukkehuset ikke ringere af. Et år ønskede jeg mig en vugge til mine hjemmelavede dukker, og igen var min onkel den der kunne redde julen og mit ønske. Julen var altid hvid da jeg var barn, og det bedste jeg vidste var når frosten holdt sig, så kom sparkstøtten frem. Jeg måtte sidde på sædet mens min storebror skubbede sparkstøtten, og når der var kommet god fart på den hoppede min bror op på mederne og vi gled henover sneen. Sommetider faldt jeg af sparkstøtten, det var når min bror lavede for skarpe sving. Jeg ville også gerne give julegaver til min familie, selv om pengene var små så lykkedes det altid at finde på nogle gaver, som alle blev glade for. Min mor købte nogle små hvide lommetørklæder, Tegnede et lille mønster på dem og så kunne jeg sidde og brodere på dem hele julemåneden, mens min mor lavede hygge for os børn. Det bedste jeg vidste, var når mor gik ned i vores viktualiekælder og hentede æbler som hun havde høstet i haven om sommeren, dem lagde hun på vores radiator som var skruet op på højeste varme, så blev æblerne varme og bløde og smagte rigtig dejlige, sommetider fik jeg en tallerken med kanelsukker på og når jeg så havde bidt hul i æblet, dyppede jeg det i kanelsukkeret, uhmm. Der var også dage hvor jeg hjalp min mor med at lave juleslik. Det var ikke m&m`s, marcipan eller lakridskonfekt, nej det var lækre cornflakes toppe som blev hældt ned i en gryde med smeltet margarine sukker og kakao. Jeg fik også lov til at lave havregrynskugler, dem kunne jeg godt lide for der var mandelessens i, så de smagte af marcipan. Min mor bagte meget hele december måned, og jeg fik også lov til at hjælpe hende med det jeg kunne, men den bedste kage jeg kunne få var en grøn skærekage med marcipansmag, min mor kaldte det en Gøtakage, den skulle ikke bages i ovnen, men i en gryde med vand. Når den var færdig og blevet kold kom min mor kakao glasur på, et rigtigt festmåltid. Hver aften, akkurat som børn gør i dag, hang jeg min sok op i fodenden af min seng og jeg var meget spændt på om julemanden havde husket at lægge en lille ting i til mig. Jo han huskede mig hver eneste aften, det var sommetider en karamel eller en salmiakstang, det kunne også være en blyant eller et viskelæder, men de store gaver var det aldrig og jeg savnede jo heller ikke noget. I huset ved siden af mit barndomshjem boede en klokker, det er ham som i gamle dage ringede solen op om morgenen helt oppe i det høje kirketårn og igen om eftermiddagen ringede han solen ned. Han spurgte mig sommetider om jeg ville med ham op i kirketårnet og ringe, det ville jeg altid gerne, for han vidste lige, hvor nisserne gemte sig i tårnet. Selvom jeg altid var lidt bange for nisserne kunne jeg godt lide det lille sus det gav i maven, når jeg troede at jeg kunne se en nisse. Der var altid lidt mørkt og skummelt i kirketårnet, men når vi nåede helt op til kirkeklokkerne åbnede klokkeren alle fire luger så der kom lidt lys ind og det smukkeste syn mødte mig. Så langt øjet rakte, kunne jeg se ud på alle de sneklædte marker og bakker og jeg tror også, at jeg sommetider så julemanden komme i sin kane højt oppe i himlen. Når vi nærmede os julen lavede min mor altid hjemmelavet svinefedt og fedtegrever, det var en af mine livretter. Jeg spiste det på rugbrød, først et godt lag hjemmelavet fedt og ovenpå rigtig mange fedtegrever og dejlig salt. Måske kender ingen fedtegrever i dag, men flæskesvær kender alle. Fedtegreverne er lavet af sværen på grisen, den kommer man igennem kødhakkeren og ud kommer nogle meget små runde svær, som man hælder i en gryde og steger dem til de er helt sprøde. De blev afkølet på et stykke brunt papir og hældt over i en skål for senere at blive serveret til frokosten. Sylte og rullepølse blev der også lavet på det gamle komfur og når min mor skulle skifte til store eller små gryder måtte hun lave hullet i komfuret i den rette størrelse, det kunne jeg godt lide at se på, for sommetider stod flammerne fra komfuret op i køkkenet. Der var også et stort vandkar i komfuret så vi havde altid kogende vand klar. Når jeg skulle bades om lørdagen, hentede min mor den store zinkbalje frem og øste vand fra komfurets kar ned i baljen, og bagefter koldt vand så jeg ikke blev skoldet. Der var dejlig varmt i køkkenet så jeg kunne sidde længe i baljen og nyde det. Den sidste søndag i advent så jeg altid frem til for da måtte jeg komme i biografen og se julefilm. Det var " Nøddebo præstegård", den film holdt jeg meget af og jeg kan huske en scene, hvor der blev kogt klejner og dem ville jeg så gerne smage, måske mest fordi jeg syntes, at de var så store og flotte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...