Velgørenhed

Julehjerte med nøgler sælges

Overskud til et godt formål

VRÅ:Nu er det snart jul og Lions Havfruerne er i lighed med sidste år igen på gaden med salg af julehjerte Lotteri i Vrå. Hjertet er vedhæftet en nøgle, og den passer forhåbentlig til en af de hængelåse som er at finde i Petit, Lindberg-Larsen Blomster og Gavehjørnet.

Salget finder sted fredag 30. november 16.00 til 18.30. I dette tidsrum vil repræsentanter fra Havfruerne gå fra dør til dør i Vrå by og sælge julehjerter. Også i år er der to gevinster i hver forretning.
Gevinsterne kan hentes fra den 22. december. Julehjertet med nøgle koster 20 kr. og det er Havfruernes håb at rigtig mange vil blive ”åbnet” da hele overskuddet fra dette lotteri vil gå ubeskåret til humanitært arbejde i nærområdet.
Lions Havfruerne vil meget gerne modtage ansøgninger til velgørende formål fra foreninger, væresteder for børn, unge og ældre samt andre institutioner i nærområdet. Ansøgninger kan sendes til Havfruernes president: Joan Veiergang, Nr. Løthvej 31, 9760 Vrå.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.