EMNER

Julehygge for en femmer i akvariet

Hele byen er med, når Vorupør holder julemesse i Nordsø Akvariet - også selv om der skal betales fem kroner i entré.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mikael Mortensen er på messe med Nørvo Sportsnet for første gang. Han kan bl. a. præsentere en af virksomhedens hængekøjer.

Så at sige alle, der har noget at sælge eller vise frem i Vorupør og omegn, er med, når Vorupør Erhvervsforening holder julemesse. Som tidligere år foregår messen i det ellers vinterlukkede Nordsø Akvariet, hvis indehaver, Erik Odder Jensen, stiller lokalerne til rådighed. Og med 23 udstillere er der i år rekord mange, som har lyst til at deltage i messen, konstaterer købmand Kim Poulsen, der står i spidsen for arrangementet. Nørvo Sportsnet er med på messen for første gang i år. Vorupør-virksomheden laver net til næsten alt andet end fiskeri, og har de fleste af sine kunder hos grossister og institutioner alle mulige andre steder end netop i Vorupør. Men der er dog også noget at komme efter for private kunder. Indehaveren af virksomheden, Mikael Mortensen, kan bl.a. præsentere hængekøjer af forskellig slags for messegæsterne. - Det er hyggeligt at være på messe, og det er godt at være med til at vise, hvad vi kan i Vorupør. Det er ikke sikkert, at vi tjener de penge ind, som det koster at være her. Men vi får en god sludder med folk, og det er ligeså meget værd, siger Mikael Mortensen. Entré for første gang Pladsen er begrænset omkring det store akvarium, hvis fisk svømmer uanfægtet videre, selv om det er jul og uden for sæsonen. Derfor har arrangørerne for første gang valgt at tage entré til messen. For den femmer, som det koster at komme ind, får gæsterne dog også chancen for at vinde en af de præmier, der bliver udtrukket i dagens løb. Godt 600 købte billet lørdag. Flere ventes at kigge forbi i dag, søndag, hvor messen bl. a. får besøg af bl.a. Nordvestjysk Pigekors korskole. Men Kim Poulsen er en glad mand efter første messedag: - Vi er så glade og tilfredse. Alle jeg har snakket med, siger: "Hvor var det hyggeligt..."