Julehygge med kongen og dronningen

EMNER 12. december 2004 05:00

AABYBRO: Stilheden brydes kun af rømmen og små klap, som slår tiden stille på skakurene. 26 spillere fra hele Nordjylland er samlet i gymnastiksalen påAabybroSkole Vest, hvor Aabybro Skakklub denne lørdag har inviteret til den juleturnering, der har været en tradition siden 1971. - Vi markerer afslutningen på sæsonen og skaber lidt socialt samvær med spillere fra andre nordjyske klubber, siger Jens Erik Christensen,Aabybro Skakklub. Favoritter er Jens JørgenChristiansen, Nørresundby, og sidste års mester, Christian Grubert fra Jetsmark, da de har den højeste rating. Men det var Søren Hauge, Hadsund, der først vandt en kamp, som efter to minutter havde besejret Flemming Bo Jensen, Vejgaard. -Jeg tog hans dronning, og når vi er to så jævnbyrdige spillere, er det afgørende, og derfor lagde han sin konge ned, fortæller Søren Hauge, der har været med i juleturneringen i mange år. - Her er hyggeligt at komme, og man skal ikke gøre så meget for at gøre sig fortjent til en scoringspræmie undervejs, smiler han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...