Julekoncert i Baptistkirken

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var stor opbakning fra byen til denne første julekoncert i Sindal Baptistkirke. Foto: Niels Helver

Forleden aften blev en ny tradition skabt i Sindal, da der var julekoncert med Bindslev Koret. Det var Baptistkirken, der havde inviteret alle med tid og lyst til en hyggelig aften med julens toner og til fællessang med det store kor.

Korets dirigent Jens Nielsen fra Lørslev indledte med at fortælle lidt om aftenen program til publikum i den fyldte kirke.

- Når koret har eksisteret i 32 år er alle vores julesange sunget på forskellig vis i forskellige arrangementer. Som ny dirigent, har man lyst til at sætte sit præg på allerede kendte sange, og nu er det derfor spændende, om I kan lide mine fortolkninger af julens toner, siger Jens Nielsen, inden det store kor på 35 medlemmer begynder julekoncerten.

Jens Nielsen, der til daglig er organist i Brønderslev Kirke, behøvede slet ikke at være nervøs for publikums reaktion. De var meget begejstret for koncerten.

Efter et antal sange var der pause med kaffe og æbleskiver, hvorefter koncerten fortsatte endnu en halv times tid.

Menighedsrådets formand Frank Jepsen takkede for det store fremmøde og Bindslev Koret for en flot koncert. Han håber, at denne julekoncert kan blive indledningen til en ny tradition i Sindal.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst