Julekoncert med CD-release

Nordjysk Pigekor holder julekoncert på torsdag aften, 8. december.

Hvis alting går som det plejer - og det gør det jo i denne juletid - så vil Sct. Cathrine kirke være fyldt til bristepunktet. Mange vil nemlig deltage for at komme i julestemning til lyden af de smukke pigestemmer. Programmet til koncerten er sammensat af salmer og julesange, og der er mulighed for at synge med på et par fællessalmer. Efter koncerten kan man komme til release af CD'en Kalejdoskop i Sognegården. Den viser det mangefacetterede sangunivers, som Nordjysk Pigekor bevæger sig rundt i. Nordjyske Pigekor består af ialt 50 sangglade piger i alderen 12 til 19 år.