Julekoncert med Ib Grønbech & ko

Ib & Ko går på scenen i Vendelbohus lørdag. PR-Foto
Ib & Ko går på scenen i Vendelbohus lørdag. PR-Foto

Musikforeningen "I morgen er det jul, mor" gentager succesen fra sidste år, hvor Ib & Ko væltede Vendelbohus. Koncerten på Vendelbohus lørdag 10. december klokken 20.

Billetter kan købes på www.billetten.dk og på alle Hjørring Kommunes biblioteker.

Ib Grønbech er født 21. april 1955 i Løkken. Hurtigt skiftede Ib Grønbech og familien Løkken ud med Hirtshals, hvor han i mange år arbejdede med musik - både som studiemusiker, men også i form af sin forrygende solo-karriere, der rigtig tog fart i 1985 med udgivelsen af debutalbummet, som solgte mere end 25.000 eksemplarer.

Har siden boet i Hjørring og senest i Hundelev.

Han spillede oprindeligt trommer i såvel spejderorkester som danseorkester. Han har senere i stadig højere grad kastet sig over guitar, orgel og el-bas. Har i mange år spillet til bal i forsamlingshuse og haller.

Blandt hans største hits er "Hvorfor må jeg ikke få Beatles-hår" og "Peter lå i telt" en duet med Jodle Birge, og har også i tidens løb skrevet adskellige sange til kollegaer, som blandt andre Brdr. Olsen, Birthe Kjær, Fede Finn og Tørfisk samt projekter som tv-julekalenderen "Jul på Kronborg".

Forsiden