Musik

Julekoncert med tværfløjte og kor

Fem talentfulde piger på tværfløjte - alle fra Aalborg Kulturskole - medvirker sammen med deres lærer Pernille Christensen ved julekoncerten i Aaby Kirke onsdag aften.

Også kirkens eget ungdomskor synger julen ind denne aften. Ved koncerten spiller Pernille Christensen og kirkens organist Doris Kjærgaard også et par værker for fløjte og orgel. Koncerten indledes traditionen tro med, at kirkens ungdomskor kommer syngende ind i kirken bærende på lys. Koret har haft vokseværk hele efteråret og tæller nu 23 piger i alderen fra 11 til 18 år.