Gymnasiale uddannelser

Julekort til Hjørring - fra Sverige

NORDJYSKE har kontaktet 44 tidligere elever på Hjørring Gymnasium og HF. De tidligere elever har det til fælles, at de alle har søgt lykken i udlandet. I dag bor de i 27 forskellige lande spredt over hele kloden.

Erik Christensen, klasse 1996w, Hjørring Gymnasium og HF: I dag bor han i Sverige, hvor han arbejder som produktchef. Privatfoto

Erik Christensen, klasse 1996w, Hjørring Gymnasium og HF: I dag bor han i Sverige, hvor han arbejder som produktchef. Privatfoto

Nogle har ikke svaret på vores henvendelse, andre vil ikke være med, men tilbage er en pæn lille flok, som gerne vil svare på 10 spørgsmål og fortælle lidt om deres liv i udlandet. I løbet af december bringer vi deres JULEKORT til HJØRRING. 1. Dette julekort er fra: Erik Christensen. 2. I hvilket land, landsdel, by: Sverige, Skåne, Malmø. 3. På gymnasiet gik jeg i klasse: 3. W 4. Hvad har jeg brugt min studentereksamen til: Brugte den til at tage en Cand.merc. Og var derefter to år i forsvaret som reserveofficer. 5. I dag arbejder jeg som/med: Arbejder som regional produktchef hos tesa A/S, som er førende i Europa indenfor selvklæbende produkter (malertape, lærredstape, monteringstape osv.) Til dagligt sidder jeg på hovedkontoret i Birkerød ved København. Men en del af min tid går også med rejser rundt i regionen (Nordeuropa). 6. Hvorfor er jeg havnet i udlandet: Skulle flytte fra Vendsyssel og havde svært ved at finde en bolig i København og valgte derfor at vende blikket mod vores broderland og opdagede at de ikke er så forskellige fra os danskere. Jeg har i dag boet 4 år i Malmø og er godt integreret. Sidder bl.a. i bestyrelsen i den lokale roklub og har derigennem fået en del svenske ¿kompisar¿. 7. Hvordan er det gået med kæreste/familie/børn? Har ikke stiftet familie endnu. 8. Hvor og hvordan holder jeg jul i år: Holder jul i Hirtshals hos familien, en traditionel jul som den har været afholdt de sidste mange år. Det er rart at vende ¿tilbage¿ og starte det nye år der hvor det hele startede. 9. Hvad står øverst på min ønskeseddel: En afslappet jul med tid til noget af det man ikke når i dagligdagen. 10. Mit juleønske for alle i Hjørring er: At Alle kan fejre en god Jul med tid til familien. Og droppe lidt af gaveræset. Du har selv gode muligheder for at finde dine gamle studiekammerater fra gymnasietiden, hvis du kigger i Hjørring Gymnasium og HF¿s åbne database over gamle elever. Databasen indeholder flere end 4000 gamle elever. Du finder databasen på internetadressen: http://www.hj-gym.dk/php/gedb/gamleelever.php peder.pedersen@nordjyske.dk