Julelys over øen
Ingen start på december uden traditionsrig naturvandring på Egholm

Træet ved Kronborg tændes, når mørket falder på. Arkivfoto
EGHOLM:Chancen - eller risikoen - er til stede. Landskabet på Egholm kan være klædt i hvidt, når Aalborg Kommune søndag byder på traditionsrig julevandring på øen. Med efterfølgende tænding af juletræ.
Mødestedet er ved restaurant Kronborg kl. 14, hvorefter turleder Esben Buch traver i front til Statsbroen ved Nørredyb. På turen og undervejs er der store chancer for at opleve mange forskellige trækfugle som lysbugede knortegæs, svaner, dyk- ænder og ved milde vejrforhold, store flokke af hjejler. Når mørket sænker sig, tændes juletræet ved Restaurant Kronborg.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.