Julelyset stærkere end mørket

Julen har allerede længe været over os. I hvert fald den verdslige og kommercielle del af den. Den side af julen er for længst udråbt til at være en succes, idet bl.a. den lave rente giver masser af mennesker mulighed for at forbruge mere og mulighed for at give flere og dyrere julegaver, end de måske tidligere har gjort.

Lad os da så glæde os over, at der er gang i forbruget, hvilket afspejler en vis optimisme og tro på udvikling og fortsat vækst i samfundet. Dybest set har det imidlertid intet med juleglæden at gøre. Den stikker langt dybere end nogle tilfældige rentesatser eller nogle aktuelle positive konjunkturer, som ikke kommer alle til gavn. Juleglæden har med noget så uhåndgribeligt som vores Gudsforhold at gøre - vores tro eller mangel på samme. Netop det sidste beskæftigede integrationsministeren sig med, da han for et stykke tid siden var i krydsild i fjernsynet. Hans vurdering gik på, at når herboende muslimske familier nærer en vis angst og skepsis over for yngre muslimers indgåelse af ægteskab med unge danskere, så er det ikke kristendommen, de er bange for. Faktisk sender mange muslimer deres børn på katolske friskoler (!). Nej, deres angst bunder i, at de står fremmede og uforstående over for danskernes gudløshed. De fatter simpelt hen ikke danskernes overfladiske og ligegyldige forhold til troen - ja, måske oven i købet deres direkte afvisning af enhver form for religiøsitet. Måske har vores materielle velfærd og denne flirten med ateismen ligefrem noget med hinanden at gøre, men det behøver selvfølgelig ikke være tilfældet. Gudløshedens mørke får imidlertid ikke lov til at sænke sig over det Danmark, der har været kristent i mere end tusind år. Her kommer julen os til undsætning - højtiden, der midt i den allermørkeste tid kommer med sit lys og sit glade kærlighedsbudskab til menneskeheden. Dette julelys i mørket bekræfter rent symbolsk over for os, at Gud er og bliver stærkere end gudløsheden, samt at ateismens kolde livs- og menneskeopfattelse ikke i længden kan stå distancen. Vi har jo set, hvordan det er gået i de samfund og de kulturer, der har forsøgt at afskaffe Gud. Et af de nyeste eksempler er supermagten Sovjetunionen - en marxistisk statsdannelse, der byggede på ateismen og dermed gjorde mennesket til Gud. Det ender i tyranni, undertrykkelse af anderledes tænkende - og i sidste ende i undergang. Jeg tror, de færreste kan forestille sig højtiderne reduceret til fridage uden et defineret indhold. I særlig grad julen synliggør det fundament, som kristendommen udgør for vores kultur og dermed også for hver enkelt af os. I julen lytter vi til evangeliet, og vi synger julesalmer - ja, vi lægger sågar ekstra stor vægt på om muligt at være sammen med dem, der står vore hjerter nær. Mange af os indleder også julehøjtiden med et besøg i den lokale sognekirke. Det gør vi ikke blot for hyggens og traditionens skyld. Det gør vi, fordi der er noget grundlæggende vigtigt for det enkelte menneskes liv at komme efter! Vi møder i julen et budskab, som taler til hver enkelt af os - et budskab, som et eller andet sted dybt nede i os giver os styrke og kraft til at leve, fordi vi fornemmer en mening bag alle tilfældighederne. Vi oplever hver især at være et lille, men betydningsfuldt led en i ufattelig stor sammenhæng, og det er glæden og dybden i julens budskab, der binder os sammen og gør os betydningsfulde i al vores lidenhed. Ganske vist er tro ikke noget, de fleste sådan går og beskæftiger sig med til daglig. I hvert fald er det noget, moderne mennesker nødigt taler om. Vi har nok at gøre med alt det nære, som kan måles, vejes og fattes med fornuften. Julen får imidlertid oplevelsen af glæden ved troen til at trænge igennem. Vi oplever - bevidst eller ubevidst sandheden i lignelsen om vintræet, hvor Jesus siger: "Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. Hvis nogen ikke bliver i mig, kastes han ud som en gren og visner." Julen kan hjælpe os med at give plads til troen, håbet og kærligheden i vores liv, så meningen med det ikke visner og gør os sure, rastløse og utilfredse. Nøjagtig ligesom vintræets grene visner, hvis de skilles fra stammen. Også i år er der al mulig grund til her på dagen til juleaften at ønske hínanden en rigtig glædelig jul! Flemming Jansen, Østerled 5, Pandrup, er borgmester (V) i Pandrup Kommune. E-mail: seflja@pandrup.dk