Julemand søges
Brønderslev Amatør Scene er klar med juleopsætning
BRØNDERSLEV: Fredag 24. november løber Brønderslev Amatør Scene (BAS) julen i gang med premiere på stykket “Julemand søges".
Julen er jo traditionernes tid, og som andre år sætter BAS et stykke op som bibringer den gode julestemning i by og på land. I år er det en fin forestilling for hele familien der opføres.
Det er i år BASsernes voksengruppe, som har påtaget sig opgaven med at få julen frem i BASaren i Nørregade samt Brønderslev og omegn.
Dog har de lånt nogle skuespillere i både børne- og ungdomsgruppen, så hele huset og foreningens frivillige på tværs af aldre og opgaver er samlet omkring opsætningen.
Instruktør og forfatter Susanne Berthelsen siger:
- Den søde juletid får som regel det bedste frem i os alle. Det er en hel speciel tid på året. Spørgsmålet som jo altid melder sig er: Findes julemanden?
- Her i BAS er vi sikre på, han findes. Så sikre, at vi faktisk har skrevet et stykke om julemanden og hans familie oppe på Nordgrønland. Det bliver spændende at se, om de lever et liv som vi andre, med store og små problemer."
Billetsalget er i fuld gang på www.basbio.dk, og julen er på trapperne til de tre forestillinger som ligger fredag 24. november om aftenen samt lørdag og søndag eftermiddag 25. og 26. november.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.