Julemanden anno 2011

"Arthurs julegaveræs" er et udmærket valg, hvis man står og mangler en lille hyggelig tur i biografen med familien op til jul.
Film 24. november 2011 17:18

Kære julemand, hvordan når du egentligt rundt med pakker til alle børn uden at du og rensdyrene brænder op? Sådan spørger en lille pige i et brev til julemanden i animationsfilmen "Arthurs julegaveræs". Efterfølgende får vi forklaringen. Julemanden sidder på ingen måde romantisk alene på Nordpolen og fedter med ønskelister, gavepapir og børns adresser, men er i 2011 derimod reduceret til et levende brand i en mere end velsmurt højteknologisk virksomhed med tusindvis af små hjælpere, der kan ordne leveringen af en større bys pakker på et øjeblik, inden de i bedste ninja stil firer sig tilbage det, der minder mere om et kolossalt julerumskib end den bekendte røde rensdyrtrukne kane. Arthur, julemandens yngste søn, kan ikke rigtig hamle op med sin effektive teknologisk forstandige storebror Ronny, når det kommer til at få julen ekspederet hurtig, så storbror styrer det hele med teknikken, mens lillebrors hjerte banker for at intet barn må blive skuffet på den store dag. Så da en pakke ved en fejl ikke bliver leveret på den store nat, er det også Arthur, der ikke kan leve med en såkaldt lille fejlmargen, og han tager derfor affære og af sted for at få pakken leveret til barnet, der tilfældigvis er pigen, der skrev til julemanden i begyndelsen af filmen. Arthurs idealistiske rejse bliver både farefuld og forandrende, for den får Arthur til at også finde mandsmod i det ellers frygtsomme, men gode hjerte. Med andre ord, så er "Arthurs julegaveræs" den klassiske fortælling om helten, der findes inde i selv den mest kujonagtige af os, hvis sagen bare er vigtig nok. Og sagen er meget vigtig i "Arthurs julegaveræs". Kun lige med nød og næppe overgået af verdensfreden, så er det vigtigste og også mere overkommelige projekt, jul og barnetroen på ...nej, ikke Kristus, men julemanden. Det er også de to sæsonbetonede størrelser, der er på spil i "Arthurs julegaveræs", og så har man jo en stærk fornemmelse af, hvordan det hele mere eller mindre ender, selv om der naturligvis gøres ihærdige forsøg på at forplumre ethvert håb om, at de tre håbløse karakterer Arthur, en pensioneret julemand og en irriterende nissepakkepige skal lykkedes med at få den manglende pakke frem i tide. Historien om "Arthurs julegaveræs" er, som de fleste animationsfilm nu om dage, meget flot og professionelt udført, men også med for meget "airbrush" til at figurerne har charme, men mere konstant minder en om, at de ligner virkeligheden uden at være det. Og hvis det passer, hvad forskningen siger om, at børn (voksne?) kan få indlæringsproblemer af alt for hurtig underholdning, så er det måske bedst at holde sig til at se film som "Arthurs julegaveræs" i biografen i stedet for at eje den på dvd, for tempoet er ret højt/for højt nogle steder, også selvom det kun opleves i den kedelige hverdagsagtige 2D. Hvorfor tempo i dag spiller en så stor rolle er der nok mange bud på, måske føler vi på den måde, at der sker en masse spændende, men hos mig (sikkert indlæringsproblemer) har tempo ofte den effekt, at jeg føler mig sat på standby, indtil den egentlige handling går i gang igen. Men ok, handling er heller ikke det væsentligste i "Arthurs julegaveræs", det er der i mod billederne og de "morsomme" replikker, som man desværre aldrig har med i ens eget livs manuskript. Men som en anledning til en lille julefamilietur i biografen med de unger, der er for gamle til "Mia og Migoo" og for unge til "Tintin", egner "Arthurs julegaveræs" sig rigtig fint, og så er der også en ret sjov scene i filmen, hvis man på nogen måde har et forhold til byen Aarhus. Ho,ho,ho. Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk "Arthurs julegaveræs" Org. titel: Arthur Christmas USA, 2011. Instr.: Sarah Smith En time, 37 minutter.Till. f. alle. Danmarkspremiere

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...