EMNER

Julemanden kom til Løkken med bolcher

LØKKEN:Strømper store, strømper små, strømper røde, strømper blå. Alle med navn og adresser på. 250 af slagsen. Løkkens børn havde afleveret dem den første søndag i advent på Bolcheriet, og i søndags blev de alle hentet igen. Og nu var der bolcher i strømperne. - Julemanden har været her i nat, og han har været flink og puttet godter i alle strømperne, sagde en veloplagt Mariam Touray, da hun uddelte strømper i en stuvende fuld butik. - Eller også har I været meget søde, tilføjede hun. Lodtrækning Alle sang bolchesangen - mange gange - og det var højt! Der blev udtrukket mange vindere til ekstragaver. Slikkepinde af kæmpeformat, og førstepræmien, et meget, meget stort glas bolcher, gik til lille Lasse, der syntes, at gaven var så stor så stor. En rigtig festlig eftermiddag var det i Bolcheriet, og folk stod gerne i kø et par timer, for der var smittende underholdning ved den charmerende og børnevenlige medejer, Mariam Touray. Bhe-