Julemanden lander på taget

Torsdag ventes et stort antal børn og voksne at byde julemanden velkommen

Julemanden er klar til at besøge Brønderslev torsdag - han tager moderne metoder i brud, når han skal lande på taget af Mr. Agerbæk, idet han bliver beamet ned på taget fra sin kane.

Julemanden er klar til at besøge Brønderslev torsdag - han tager moderne metoder i brud, når han skal lande på taget af Mr. Agerbæk, idet han bliver beamet ned på taget fra sin kane.

Julemanden kommer til Brønderslev torsdag 26. november, og den rødklædte julegæst lander på taget af bygningen, der huse Mr. Agerbæk på hjørnet af Bredgade og Nygade.

Falck hjælper julemanden sikkert ned fra taget med stigevognen.

Fra Mr. Agerbæk går julemanden gennem byen forbi julebasaren, der er indrettet i det tidligere Buksen. Herfra går turen til stjernekrydset i Algade, hvor juletræet venter både børn og voksne. Julemanden tænder træet, og Nordvestjysk Jule Brass Band slår tonen an til julestemning. Duften af brændte mandler vil brede sig over pladsen, og der er selvfølgelig mulighed for at købe og smager lækkerierne.

Handelschef Allan Have lover, at julemandens ankomst i år bliver alt andet en traditionel. Julemanden bliver nemlig beamet ned på taget ved hjælp af en kraftig grøn laserstråle, der kan flytte julemanden fra kanen til et sted på jorden.

Og den grønne laserstråle vil i øvrigt lyse i de mørke timer på taget af Mr. Agerbæk hele december. Og den kan ses i en radius af seks kilometer fra Brønderslevs centrum.

Danseforeningen ”Kom & Dans Brønderslev” underholder torsdag forskellige steder i midtbyen med julemusik og dans i gaderne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.