EMNER

Julemanden tog stop i Dronninglund

Julemanden er endnu ikke klar med sine julegaver

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er et godt udsyn fra fars skuldre.

DRONNINGLUND:- Benyt denne juletid til at være gode ved hinanden. Besøg nogle, I ikke besøger i det daglige. Den opfordring kom fra borgmester Mikael Klitgaard, der stod for modtagelsen af den grønlandske julemand i Slotsgade i Dronninglund. Mikael Klitgaard sagde, at vi skal glæde os over, at vi har det godt. - Vi har overskud til at tage os af nogle, vi ikke ser så tit, sagde han. Mikael Klitgaard udtrykte håb om, at julemanden har parkeret sine rensdyr rigtigt i Dronninglund med henvisning til de nye parkeringsregler. Og julemanden forsikrede, at overholder reglerne, og havde parkeret i udkanten af byen. Julemanden blev hejst op i en Falck-bil, for at tænde juletræer i Slotsgade. Da juletræet var tændt, blev der danset omkring træet. Gianni Ciriani, der er fra Italien, men har boet i Danmark i flere år, spillede alle de smukke julemelodier. Mikael Klitgaard kunne byde julemanden velkommen fra Grønland. Julemanden havde ikke gaver med. - De er ikke færdige, sagde han. Men julemanden lovede at komme igen til Dronninglund senere. En halv snes nisser fulgte julemanden og brandbilerne gennem byen. Julemanden og hans mange hjælpere havde godter med til børnene. Hos VP SuperBest blev der serveret gratis gløgg og æbleskiver. Flere hundrede børn og voksne var mødt op til arrangementet. Der var også et 60’er indslag i bybilledet. Eleverne på Østvendsyssel Ungdomsskole i Dronninglund holdt 60’er fest, og de var klædt i tøj fra dengang. Nogle af eleverne frøs med anstand. Men Arne Schade, der kædede aftenen sammen, forsikrede, at der vil ske en masse mere i julemåneden. Lørdag 9. december er Dronninglund vært for Danmarks største julefrokost. Hver butik serverer en juleret. I gaderne er der mulighed for at opleve juleorkestret New Orleans Swing Band, der underholder mellem retterne. Søndag 17. december kan opleves den største juleparade. 15 kendte tv-figurer Postmand Per, Byggemand Bob, Rasmus Klump med flere vil indtage gaderne.