Julemarked i golfklubben

BRØNDERSLEV:Søndag er der julemarked i Brønderslev Golfklub. Der vil være salgsboder med julekort, lys, juledekorationer, pyntegrønt med mere. Desuden er der ure og smykker i både guld og diamanter. I cafeen kan der købes gløgg, æbleskiver, kaffe samt pebernødder. I øvrigt har Ole Christensen smykkesalg ved Skott i Nygade i aften, torsdag, i forbindelse med Open By Christmas-arrangementet.