EMNER

Julemarked på slottet

35 boder med mad, nisser og julegaver var slået op på Dronninglund Slot

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søndag løb det årlige julemarked af stablen i Dronninglund. Jakob Johansen (tv.) og broder Rasmus var meget tilfredse med, at der også var nogle børnevenlige aktiviteter. Foto: Peter Broen

Weekenden i Dronninglund stod i julens tegn. Fredag var der julenat i byen og søndag løb det årlige julemarked på slottet af stablen. I gården var der pandekager og pileskydning. Boder med nisser, tombolaer og to trubadurer. Inde var der flere boder, og mange gæster var tidligt ude og købe julegaver. Der var kunst, wellness smykker og andet i udbud. Hos Grethe Pagh kunne man købe glaskunst, og de heldige børn, som kom først, fik en bamse med. Der er lunt kælderen, og en del trængsel, da mange er mødt op for at se på varerne. Ude i kulden, som egentlig ikke føles kold, er det de lidt yngres domæne. - Jeg brænder for at lave noget for børn. For til sådanne markeder er der tit meget for de voksne, og mindre til børnene, fortæller Hardi Pedersen. Han kommer fra Voergaard Levende Historie, og har sat en skydebane op. Her kan ungerne pløkke korkpropper efter flasker og skiver med armbrøste. Brødrene Jakob og Rasmus Johansen er så begejstrede, at de efter en lille tur henne ved forældre, vender tilbage til banen for at købe to armbrøster med hjem. Konkurrence på markeder Det er turistforeningen og borgerforeningen i Dronninglund som står bag markedet. Det er sjette år i træk der er julemarked, og Karen Axel fra turistforeningen kan godt mærke en øget konkurrence. - Der er jo flere og flere julemarkeder rundt omkring, men jeg synes de rammer vi kan tilbyde her, er unikke, fortæller hun. Foruden markedet var der også mulighed for at få en rundvisning på slottet.