Julemarked på Spøttrup Borg

Søndag 29. november byder borgen på julemusik, godter og boder

Arrangørerne håber, at sneen daler, når der 1. søndag i advent er julemarked på Spøttrup Borg. Udebliver sneen bliver der alligevel julestemning både ude og inde.Arkivfoto

Arrangørerne håber, at sneen daler, når der 1. søndag i advent er julemarked på Spøttrup Borg. Udebliver sneen bliver der alligevel julestemning både ude og inde.Arkivfoto

SALLING:Inden Spøttrup Borg går i hi for vinteren, er borgen ramme om det årlige julemarked. I år finder markedet sted søndag 29. november, hvor der vil blive hygget med julemusik, godter og boder.

- Rigtig mange stadeholdere har meldt deres ankomst, og Café Borgen, hvor der er ild i pejsen, bliver igen i år inddraget med salg af forskellige madspecialiteter til julebordet samt æbleskiver og gløgg, siger museumsinspektør Sam Wullum.

I borggården bliver der brændte mandler, karamelliserede æbler og friskbagt brød, ligesom der sælges juletræer og grønt. Desuden vil folk fra Weber Grill grille julesteg i borggården. Inden døre er der boder med blandt andet julepynt, smykker, strik og strømpenisser.

Først på eftermiddagen vil Sallingkoret underholde med julesange. Hele dagen vil nissebørn dele godter ud, og Nissefar vil fortælle julehistorier og give børnene lov til at sidde på knæet og fortælle om deres juleønsker.

- Vi håber selvfølgelig, at sneen daler ned over den gamle borg. Men skulle det glippe, så kan de besøgende alligevel godt forberede sig på en julet dag på Spøttrup Middelalder Borg, siger Sam Wullum.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden