Julemusical i Solbjerg kirke

Børnene gør klar til årets julemusical i Solbjerg Kirke. Foto: Privat

Børnene gør klar til årets julemusical i Solbjerg Kirke. Foto: Privat

Søndag eftermiddag den 11. december er der julekoncert i Solbjerg kirke. Den er altid festlig og fornøjelig, fuld af glade børn, der elsker at synge og optræde.

Solbjerg kirke er smuk, har fine hvælvinger - en rigtig middelalderkirke - og så er der det specielle ved den, at den har en kæmpehøj lige ved siden af sig inde på kirkegården, og netop det danner grobund for årets julemusical, som børnenes korleder Inge-Lise Bjørnvig har skabt til lejligheden. I år er det nemlig de helt yngste børn der laver musical. Rigtig mange fra 0. klasse glæder sig til deres første optræden, og ellers er det korbørn op til 4. klasse, som har mange fine solo-indslag.

Kristian Horn står for lydkollage med tværfløjte og tromme-improvisationer, Inge-Lise Bjørnvig sidder bl.a. ved klaveret og kirkesanger Michelle Christensen hjælper med at holde styr på nisser, trolde, alfer og engle.

Efter musicalen står menighedsrådet for julegodter og forfriskninger i våbenhuset.

Vel mødt til en fornøjelig julekoncert.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst