Julen blev reddet

Risengrød til den frysende julefamilie

Esben Heine
Anja Johansen fra Bog & Idé bragte varm risengrød til familien Grankvist. Foto: Bente Poder
EMNER 20. december 2010 10:27

Det gjorde lykke, da nissefamilien i Brønderslev i går blev beværtet med brandvarm risengrød. Det var Bo Christensen fra Bog & Idé, der sørgede godt for den frysende familie, der bor i hytten i Algade i Brønderslev - Familien Grankvist, som den kaldes i julesammenhæng. - Jeg laver altid risengrød til personalet i butikken. Det er efterhånden blevet en tradition, som ingen ret gerne vil være foruden, fortæller Bo Christensen. - Så jeg tænkte også, at det ville glæde byens nissefamilie. Og risengrødene med sukker og kanel og en smørklat i gjorde virkelig lykke i hytten. Selv om den er blevet varmet op, så kan det være koldt at opholde sig her. Og i går var én lang vagt. Anette og Ole Madsen bemander sammen med Anton på 13 og Magnus på 8 år hytten. Anette og Magnus tog en rundtur rundt i Brønderslevs gader med kurven med pebernødder. - Vi får snakket med en masse med folk, siger Anette Madsen. Det er en gruppe kvinder, der har strikket de varme juletrøjer til nissefamilien. De er Brønderslev Idrætsforenings U14 fodboldhold, der har påtaget sig opgaven med at bemande julemandens hytte. Fodboldholdet får af Brønderslev Handel et beløb for at sørge for julehygge i Brønderslev. Der kommer mange børn for at aflevere tegninger og de børn, der afleverer sutter, får en bamse i stedet. Det er handelschef Pia Fonseca, der har fået ideen med hytten, for at skabe fornyelse i julebyen. Hun fortæller, at der er mange positive tilkendegivelser omkring hytten og nissefamilien. Familien Grankvist er i hytten lige til jul.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...