Julen er god nok

Selvom man er vokset op uden religiøse højtider kan man godt hygge sig i december

Bosnien-Hercegovina 1. december 2002 07:00

God jul, lyder Haso Kocans afskedsreplik, for selvom han ikke selv fejrer julen, sætter han pris på den hyggelige decembertid. Inde i stuen står det lille, gyldne juleornament, som han sidste år fik af sine kolleger, fremme året rundt og minder om en god tid med job i børnehaveklassen på Filstedvejens Skole. Haso Kocan er fra Bosnien og har boet i Danmark i syv år. Ja egentlig en halv snes år - men de første år som flygtning tæller han ikke med. Julen er en fremmed højtid for ham - noget han først mødte, efter at han flygtede fra eks-Jugoslavien under den næsten fire år lange borgerkrig. - Jeg er vokset op i Jugoslavien, en kommunistisk stat, hvor vi kun fejrede to højtider, nemlig nytår og 1. maj, fortæller han. Der var ingen religiøse festdage, men alligevel er Haso Kocan blevet glad for julen på sin egen måde. - I danskere løber rundt, men i december bliver I ikke trætte, mener han. Og i december sidste år, da han arbejde på Filstedvejens Skole, nød han meget at følge børnenes forberedelser med at lave dekorationer, ønskesedler og i det hele taget glæde sig voldsomt til juleaften. Han savner jobbet meget, og juleornamentet ovenpå fjernsynet er symbol på den gode tid. Desværre er det ikke så let at få arbejde. Haso Kocan er skolelærer men erkender, at det er svært at virke som lærer i en dansk folkeskole - selvom han taler glimrende dansk, er sproget en barriere. Derfor har han haft flere jobs som pædagogmedhjælper, bl.a. i børnehaven Aagaarden i Aalborg, hvor han for første gang i sit liv oplevede et Luciaoptog - og det gjorde indtryk. Haso Kocan deler lejligheden i Steen Blichers Gade i Aalborg med en kammerat, og han siger selv, at hans venner - både danskere og bosniere - er hans familie. Han er 43 år, men har ikke familien omkring sig. Hans mor bor nu i Montenegro, søsteren i Schweiz og hans bror i Sarajevo. - Vi bosniere havde et godt liv i Jugoslavien, nu er vi spredt ud over hele verden, siger han. Så når der skal hygges i weekenderne, til jul, nytår og på 1. maj er det sammen med vennerne. Så bliver der spist, drukket, snakket og hygget. Og ved juletid tændes der nok også et stearinlys for stemningens skyld, og Haso Kocan stiller sig ikke afvisende overfor en grankvist eller en julestjerne hvis han synes, det ville pynte, ligesom de to store græskar, han har i stuen, bare er flotte og ikke har noget med Halloween at gøre. - Julen betyder ikke noget for mig personligt, men jeg respekterer, at den betyder noget for andre. Jeg snakker ikke så meget om, at jeg skal lave juleforberedelser og købe gaver, som I andre gør, men sidste år købte jeg da alligevel gaver til kollegerne, ligesom de købte det lille juleornament til mig, siger Haso Kocan, der på den måde nok overraskede sine danske venner lidt. Og det synes han vistnok er ekstra fint. Selvom han for tiden er på dagpenge og netop har fået afslag på et arbejde som pædagogmedhjælper, giver han ikke op. - Jeg er optimist, siger han. Men det er godt nok træls. At gå rundt derhjemme uden arbejde og den kontakt, ikke mindst med danskerne, som går så meget nemmere, når man mødes på arbejdspladsen. - Det kan godt lade sig gøre at komme i kontakt med danskerne på gaden. Men det er ikke let, erkender han. Vi møder ikke fremmede på gaden med udbredte arme. Vi skal have tid til at se folk an. Og i følge Haso Kocan er det hele blevet lidt sværere efter 11. september 2001. Det gør ondt, når alle flygtninge og indvandrere postes ned i den samme spand, og det omgivende samfunds holdning først og fremmest er skeptisk, siger han. Juleaften skal ikke ligefrem fejres. Men ligesom i weekenderne mødes han med sine venner, får lidt god mad og et par øl. Det er ikke noget, der planlægges lang tid i forvejen som den danske familiejul, men noget, der arrangeres spontant. - Normalt fortsætter vi nok ud i byen - men juleaften er byen jo bare lukket, så der må vi nok blive herhjemme, siger han. Nytårsaften fejres på samme måde, garneret med fyrværkeri - på samme måde, som Haso Kocan fejrede årsskifterne med familie og venner hjemme i Bosnien. Derimod er fejringen af 1. maj ikke så nem at genskabe i det nye hjemland. - Vi samlede familie og venner ved floden, hvor vi grillstegte et lam og var sammen hele dagen. Nu mødes vi bare herhjemme, siger Haso Kocan, der heller ikke er vant til at gå i 1. maj demonstration og derfor heller ikke deltager i de danske 1. majmøder. Men julen og decemberhyggen er helt fin. - Den gode stemning løfter det hele lidt op. Det er godt nok, siger Haso Kocan.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...