Julen har åbne døre

Ånden fra Sæbygaard lever videre

SÆBY:3. december sidste år kom Marian Arenfeldt hjem fra sygehuset, liggende, og med besked om ikke at løfte så meget som en kande vand de næste tre måneder. På grund af en kompliceret operation for diskusprolaps. Der kunne være skrevet en hel julekalender i 24 afsnit om de problemer, som tårnede sig op i den anledning. Efter hendes svigerfar og svigermor døde for snart et kvart århundrede siden har Marian været været familiens juleansvarlige. Hun har videreført Arenfeldternes juletraditioner i sit og Julius' hjem på Sæbygårdsvej. "Jamen vi skal da bage pebernødder og klejner, farmor," sagde hendes barnebarn Jocelyn, da Marian kom hjem efter operationen. Men Marian kunne hverken koge klejner eller bage det år. "Vi holder en dejlig jul hos os i stedet," sagde Marians svigerdatter Deolinda. Hun er fra Mozambique. Så for første gang holdt tre generationer af familien Arenfeldt juleaften hos Deolinda og Hans og deres børn Jocelyn og Filipa på gården Memhaven. Med var også Hans' storesøster Charlotte, hendes datter Andrea samt Deolindas veninde Esther og hendes mand. De er fra Elfenskysten, og han er muslim Deolinda serverede gåsesteg med hvidløg og bagefter afrikansk kagebord. Det var absolut ikke en jul, der lignede de forudgående i familien. - Et mozambiqansk kagebord er bare overvældende, fortæller Marian og fortsætter: - Det blev den dejligste juleaften nogensinde. Selv om julen 2004 blev anderledes, så var den alligevel i den tradition, hun har oplevet hos Arenfeldterne. Med åbne døre og fællesskab. Jul på slottet Hun lærte Arenfeldternes traditioner at kende hos svigerforældrene, Ragnhild og Julius Fredrik Arenfeldt, på Sæbygaard i 60'erne og 70'erne. Der holdt hun og Julius og deres børn jul sammen med en tante, svigerinden og børnenes elskede fætter Holly. - Juletræet stod altid på et bord i gallerigangen på førstesalen, hvor mine svigerforældre havde dagligstue, fortæller Marian - Julemiddagen stod på vildand af "egen avl". Ænderne blev tilberedt af kogekonen fru Sørensen fra Skolegade dagen før, så svigermor, bare skulle varme dem. Georg Larsen, husets factotum og altmuligmand, havde som altid fyret godt op i ovnene, for der var ikke centralvarme på Sæbygaard. Hvert år forærede Arenfeldterne købmandsposer til en masse mennesker og legetøj til deres børn. - En tradition, som i nogle tilfælde er fulgt med fra generation til generation, siger Julius Arenfeldt. - Nogle havde været røgtere eller karle på Sæbygaard. Andre var lejere i herregårdsboligerne. For ikke så få var herregården også deres hjem. Julius og Marian Arenfeldt og deres børn kører stadig før jul ud med vin, chokolade eller blomster til folk, der har haft en eller anden tilknytning til Sæbygaard og Arenfeldtslægten. - Da jeg havde entreprenørforretning var folkeholdet i landbruget svundet ind. Men nogle af de samme mennesker kom til at arbejde hos mig i stedet, siger Julius Arenfeldt. Gavetraditionen har rødder i en tid, hvor det offentlige ikke tog sig af de svageste. - Herregårdene fik også en social funktion, siger han. - Der var mange lidt specielle mennesker ansat på herregårdene. Der blev fundet et arbejde, de kunne passe. På Sæbygaard gik husets overhoved tidligere over i folkestuen og ønskede glædelig jul, eller folkene kom over i privaten og hilste. Julius Arenfeldt har i dag kontor i familiens private bolig på Sæbygårdsvej 60, og stadig dumper der i december folk ind for at hilse på og ønske god jul. Det sker flere gange om dagen Barndommens jul Marians barndomsjul var meget anderledes end Arenfeldternes. Hendes familie flyttede med få års mellemrum fra landsdel til landsdel. De var kun hendes far og mor, broderen og Marian juleaften. - Jeg kan huske, at vi blev meget fornærmede på vores forældre et år, fordi de havde inviteret min faster til at komme juleaften, fortæller hun. Siden blev forældrene skilt, og Marian fejrede først julen hos moderen på Sjælland, senere også hos faderen i Nørresundby. - Jeg var meget parat til blive optaget i min ny familie med dens traditioner, da jeg kom til Sæby, husker Marian. - Jeg fik et tæt og godt forhold til min svigermor. Jeg er bestemt ikke den fødte husmor, så hun blev min læremester i husholdning. Det var også hende, der gav Marian opskriften på to specialiteter, som Julius ikke ville undvære i julen: norske klejner og svensk juleskinke, som vor mor lavede dem. Gæster fra nær og fjern I det Arenfeldtske hjem på Sæbygårdsvej har der bogstavelig talt været julegæster fra alverden. Nogle af dem mennesker, som Marian har mødt i kraft af sin arbejde som Rudolph Steiner-pædagog. -Et år var det tysk kollega, et andet år en russisk kvinde og hendes barn, som holdt jul hos os.Vi har været 13 forskellige nationaliteter samlet i julen, fortæller Marian. Engang var det yngste datter Pernille og hendes amerikanske kæreste Kevin, som 23. december meddelte, at der forresten kom en amerikaner mere - en af deres venner - til juleaften. De havde bare glemt at sige, at de havde inviteret ham. Gæsten, der var vokset op med plastic folde-ud juletræ i USA, kunne til nød overbevises om, at danskere tager et rigtigt grantræ ind i stuen til juleaften. - Men da vi, en gruppe voksne mennesker tog hinanden i hånden for at gå rundt om juletræet og synge julesalmer, troede han, vi tog gas på ham, fortæller Marian. Hun synes traditioner er vigtige og skal dyrkes derefter. - Traditioner skal leves ud fra hjertet og med hånden. Så følger ånden bag traditionen også med, siger hun.