Julen kom til Nørresundby

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Aalborg Postorkester sørgede for at skabe den rette julestemning. Foto: Kurt Bering

Aalborgs citychef, Flemming Thingbak, var så venlig at udlåne julemanden, da City Nord Erhvervs egen julemand blev sygemeldt før julefestlighederne på Nørresundby Torv lørdag. Det blev dagens højdepunkt, da æresgæsten ankom til torvet belæsset med gaver til byens børn. Dem var der mange af, og de artige børn var hurtige til at komme på række, så de kunne modtage gaverne.

Vejret viste sig fra sin pæne side, så stemningen var i top, da hestevognen begyndte at transportere børn og voksne rundt i byens gader til stor fornøjelse for passagererne. Den 50 meter lange kø foran pølseboden vidnede desuden om sunbynitternes appetit på Slagter Oles grillede pølser.

I det gamle rådhus sang det særdeles veloplagte Aalborg Mandskor julen ind. Fra Ældresagen var alle frivillige hjælpere til stede, og mange havde valgt at søge varmen i det gamle rådhus. Der blev fortalt om rådhusets historie og dets nuværende funktion, mens der blev serveret gløgg til de besøgende. Blandt andet kom det frem, at gulvbrædderne af teak i den fine byrådssal er fra den engelske fregat HMS Shah, der blev ophugget i København 1935. Gulvet på Gråsten Slot stammer fra den samme fregat, så lidt royale har sundbynitterne da lov at være.

Ældresagen rundede lørdag medlem nummer 20.000 i Aalborg og med Hals, Nibe og Sejlflod medlem nummer 25.000, og det blev også fejret i forbindelse med arrangementet lørdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.