EMNER

Julens hårdføre roser

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Helleborus niger er den mest almindelige og ældste julerose i haverne. Den står fadder til mange nye hybrider. Foto: Grøn Kommunikation

Endnu har vinteren været mild, men om 14 dage kan vi skrive januar og før eller senere dukker vinterens kulde for alvor op. Men midt i frost, sne og kulde og mens alle øvrige studer står som forstenede, folder julerosen sine runde knopper ud og vender sig mod den forkølede vintersol. Allerede i november kan man se den almindelige julerose Helleborus niger folde sig ud, men hyppigst sker det dog først lidt senere, i december eller januar for så at blomstre til langt hen i april. Her står den med de hvide lidt rosa skinnede og nikkende skålformede blomster. Julerosen H.nigre bliver omkring 30 cm høj og gennem hele vinteren beholder den sine mørkegrønne blade. Stænglerne har sædvanligvis én blomst, men kan dog have både to og tre. Helleborus nigre kan prale af at være en slags stamfader til mange krydsninger med andre arter. Den er indgået i adskillige hybrider, blandt andre med H.lividus, der har ført til den flotte `December Dawn`. Dens avlshistorie er lang og begynder hos grækerne. Giftig plante Selv om planten ser smuk ud, indeholder den gift og slægtsnavnet Helleborus betyder `dræbende føde.` Hele planten er giftig, men frem for alt roden. I tidernes morgen blev den brugt som afførings- og brækmiddel. Af den giftige rod fra Helleborus niger fremstillede man også nysepulver. Langt ind i 1900 tallet blev planten kaldt nyserod. Niger henviser til den sorte cylinderformede aftegning, der løber gennem rodstokken. H.argutifolius hed oprindelig også H.corsicus og er også blandt de mere populære juleroser. De klokkeformede blomster er lyst limefarvede og sidder i store klaser på høje stængler. Planten kan blive op til 60 cm høj og blomstrer i marts april. H. argutifolius skal stå lunt og i en veldrænet jord. Julerosen kan som de ægte roser også fås med duft. Det er den sjældne H. Odorus, der blomstre i februar ned gulgrønne blomster. Endnu en med duft er H. Cylophyllus, der udsender solbærduft, som var det julegløgg. Pluk roserne ind Juleroser er smukke buketter, der kan stå i ugevis. Især H. niger, H. foetidus og H.orientalis er holdbare. Rids stiklen fem centimeter nede med en nål, så har den lettere ved at optage vandet. Prøv også med nogle blomsterhoveder i vand. Planten kan deles ved roddeling, men bedst resultat får man ved at så frø. Kun de sortsægte juleroser kan dog formeres ved frø. Hybriderne er som regel sterile. Frøene sås friske, og året efter kommer der små planter, der først giver blomst efter et par år. Deling skal ske om efteråret, og her kan plantes blomstring godt gå i stå et par år eller mere. Juleroser kan ikke lide at blive flyttet, og skal planten flyttes, så gør det først efter nogle år. Den trives bedst i en muldrig veldrænet jord med en smule kalk. Efter blomstring, skal den have et lag kompost. Bladene kan hen på vinteren blive mindre smukke, men når de nye blomsterknopper har udviklet sig, kan man klippe bladene ned. Ofte angribes julerosen af svamp, der viser sig som sorte koncentriske ringe på bladene og også af og til på blomsten. Sker det, fjernes de angrebne blade og blomster.