Musik

Julens toner med sang og cello

JULEKONCERT:Traditionen tro synger Bælum Sangkor julen ind i Bælum Kirke, og det foregår mandag 6. december. Med Hanne Møller som dirigent fremfører koret kendte julesalmer, nyere juleviser, afrikanske julesatser og nogle sværere satser af J. Rutter. Desuden medvirker Hanne Houengaard, cellist ved aalborg Symfoniorkester, i koncerten og bidrager blandt andet med Saint-Saens' "Svanen" og Tartinnis "Corelli-variationer". Hun akkompagneres af Inge-Lise Bjørnvig på klaver. Ulovligt fyrværkeri FYRBØDE: En 38-årig mand fra Skørpingområdet blev fredag aften kl. 22.55 sigtet for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen, da en politipatrulje så ham stå og affyre kanonslag på Skørping Station. Der venter ham nu en bøde. SiD mødes ekstraordinært GENERALFORSAMLING: I aften er medlemmerne af SiDs Skørping-Kongerslev afdeling inviteret til ekstraordinær generalforsamling i anledning af fusionen med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD). Generalforsamlingen finder sted på Terndrup Kro.