Julepletter

EMNER 12. december 2004 05:00

Julen har også sine pletter: Andefedt og ris à l'amande, stearin, rødvin og rødkål. Forbrugerinformationens ekspert udi pletter Inge Norus har gode råd til de uheldige. Andefedt og andet fedt Fugt pletten fra andefedt og andet fedt, for eksempel sovs og ris à l'amande, med opvaskemiddel. Lad tøj og duge ligge 4-6 timer og vask det ved så høj temperatur, som det tåler. Er pletterne havnet på gulvtæppet, skrabes eller suges så meget fedt væk som muligt. Gnid efter med en klud fugtet med petroleum. Rødvin, gløgg, kaffe, rødkål og andre farvede pletter På tøj og duge fjernes pletterne som andefedt. På gulvtæpper suges pletten op med køkkenrulle og fugtes med en meget tynd opløsning af opvaskemiddel. Fugt pletten og sug op, fugt og sug op osv. Slut af med rent vand. Stearinpletter Læg duge og tøj i fryseren, knæk og skrab så meget stearin af som muligt. Fugt pletten med opvaskemiddel, lad det sidde 4-6 timer og vask. På gulvtæppet lægges et frossent køleelement på pletten. Fjern så meget stearin som muligt og støvsug grundigt. Gnid efter med petroleum. Farverester: se nedenfor. Pletter fra papirservietter og farverest fra stearinlys På tøj og duge gnides pletterne med sprit. Prøv først et "usynligt sted", for at se om spritten misfarver. Vask bagefter ved så høj temperatur, som tøjet tåler. På gulvtæpper skal man også prøve med sprit et diskret sted. På lyse gulvtæpper kan man duppe med 3 pct. brintoverilte. Gnid efter med rent vand. Kilde: www.forbrug.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...