Film

Julespil - nu også med jul

Alle Tiders Familieteaters nye stykke handler for en gangs skyld lidt om jul - og helvedesnisser.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Helvedesnisserne savner også deres troldemor, og her har de sultent kastet sig over et ådsel. Men de går også på jagt efter "uvoksne" mennesker, som deres mor kan spise. Foto: Lars Pauli

Alle de voksne er blevet væk i bjerget, hvor troldemor har sat et helt vulkanudbrud i gang for at hævne sig på menneskene, som har taget for mange sten til at bygge veje af. Og det er juleaften i morgen! Så må børnene jo selv tage affære. I mellemtiden savner også alle de små helvedesnisser deres troldemor. Julen spiller trods alt en rolle i år i Alle Tiders Familieteater i Skørping, hvor de 20 børn og unge er klar til premieren på "Vulkanbørn" fredag aften. Forfatteren er endnu engang den nu 26-årige Henrik Szklany, oprindelig fra Gl. Skørping, som nu er i gang med en rigtig dramatikeruddannelse på Aarhus Teater efter mange års erfaring med at skrive manuskripter til familieteatret i Skørping. Men man kan godt se på årets stykke, at han har lært noget, siger han selv: - Før skrev jeg meget intuitivt, og vi har jo alle sammen set mange film. Nu er der bare kommet en bevidsthed ind i billedet. Karaktererne skal have et mål. For eksempel er der ingen forældre med i stykket, for i dag skaber mange børn selv deres egen virkelighed. Og selv om det hele er sat i en eventyrlig ramme, så er der for eksempel en reel klimatrussel. Derfor kom der en vulkan med.