Julestævne i Aabybro

Pandrup Bokseklub venter over 1000 tilskuere til boksestævnet 3. juledag i Aabybro Hallen.

Torben Keller fra Pandrup Bokseklub, som her vinder JM, skal også i ringen 3. juledag i Aabybro. Arkivfoto: Claus Sønberg

Torben Keller fra Pandrup Bokseklub, som her vinder JM, skal også i ringen 3. juledag i Aabybro. Arkivfoto: Claus Sønberg

En stor del af den danske bokse-elite er med, når Pandrup Bokseklub holder sit efterhånden traditionsrige stævne i Aabybro Hallen 3. juledag, 27. december, om aftenen. Foreløbig er 12 kampe klar, men sportschef i Pandrup Bokseklub, Søren Larsen, håber på at få endnu flere klar inden 3. juledag. Pandrups egne stjerner, bl.a. Torben Keller, Jim Andreasen og Jakob Jensen, kommer i kamp. Det samme gør tvillingerne Morten og Kasper Fruensgaard, som bokser for Lindholm. - Desuden kommer der stærke boksere fra BK Århus. Det betyder, at vi kan præsentere syv boksere, som har været på det danske hold, som er med i den tyske Bundesliga, fortæller Søren Larsen. Modstanderne er hentet i Litauen og Tjekkiet. - Sidste år blev der sat tilskuerrekord med knap 1100. Vi regner med det samme i år, siger Søren Larsen. Det foreløbige program ser sådan ud: 48 kg.: Frederik Jensen, Pandrup BK, mod Viktor Agateljan, Tjekkiet. 64 kg.: Lukas Kirkeby, Nordsalling, mod Ugnius Vaitekunas, Litauen. 60 kg.: Michael Aziz, BK Århus, mod Artiomas Karasiovas, Litauen. 91 kg.: Morten Fruensgaard, Lindholm BK, mod Rudolf Helešic, Tjekkiet. 64 kg.: Jeppe Refsgaard, Pandrup BK, mod Roman Klein, Tjekkiet. 50 kg.: Jakob Jensen, Pandrup BK, mod Erik Agateljan, Tjekkiet. 64 kg.: Puriya Haidari, BK Århus, mod Aleksas Vaseris, Litauen. 81 kg.: Jim Andreasen, Pandrup BK, mod Darius Garbaliauskas, Litauen. 60 kg.: Brian Brix, Pandrup BK, mod Aivaras Balsys, Litauen. + 91 kg.: Kasper Fruensgaard, Lindholm BK, mod. Martin Klí,Tjekkiet. 56 kg.: Dennis Ceylan, BK Århus, mod Jakub Chval, Tjekkiet. 69 kg.: Torben Keller, Pandrup BK, mod Josef Zahradník, Tjekkiet.